Gameplay up’n downs
En række nye ting af kaste med, upgrades til våben, større baner og de nye nærkampsvåben giver spillet ekstra dynamik, hvilket er fedt. Der er desværre også en liste over elendigheder. På toppen af denne liste er nogle meningsløse mini-missioner, man støder på midt i banerne – den sygeste er nok der, hvor man skal hente en kasse cola i et supermarked og slæbe den tilbage til en fyr, der har nøglen til at komme videre på banen. Helt sikkert, at man ikke bare skyder idioten. Konceptet med minimissioner er en meget god ide, men det her…..neeeej, vel?

Alt i alt: fedt nok – en rar og blodig oplevelse, men heller ikke mere…

Stegepander og samuraisværd
Last time I saw my grandmother, she asked me, was I still a praying man?, I told her “Yes, mam!”, “Well,”, she said, “..pray harder….cause it aint working!”

Sådan starter traileren og det ser dejligt ondskabsfuldt ud. Der er nogle nye grumme monstre og nye våben. Jeg godt blive afhængig af at slå med den nye stegepande, eller nyde et festligt blodorgie med motorsaven eller samuraisværdet. Jeg smiler næsten så bredt, at jeg begynder at savle.

Den onde klovn
Jeg elsker billedet af den tilgroede, skumle cirkus med ondskabsfulde misfostre, der holder liv i den rustne lirekassemusik og en uhyggelig klovn, som helt sikkert ikke vil puste balloner op for børnene. Denne klovn er med i Left 4 Dead 2, og jeg håber han er en af de vanskelige bosses i spillet, og ikke bare en zombie, der bare skal have to slag med geværkolben. Der er flere andre nye bæster, som nok skal få sat skub i showet.

Ny version eller bare en udvidelse?
Der har været en del snak om at denne nye version kun er “mere af den kendte opskrift”, og ikke nok nyt til at retfærdiggøre andet end en udvidelse af version 1. Jeg vil gerne have mere af det samme, og er i øvrigt pænt ligeglad med pengene, da jeg kun spiller spillet på netcafe. Og det er da helt sikkert, at der skal arrangeres en tur med drengene!!!

Se også: l4d.com, Zombie survival guide

Zombier på skrivebordet
“Augmented reality” kan oversættes til forøget eller forbedret virkelighed. Det går ud på at blande virkelighed med computerskabte ting. NVIDIA har  lavet en ny dims, der hedder “Tegra”, som nok skal gøre livet surt for Sonys PSP. Den ligner en stor, grim og gammel mobiltelefon. Men tag ikke fejl. Hvis man fx. lægger et specielt kort over en by på sit skrivebord, og peger aggregatet mod  det, vil skærmen vise en 3D-udgave af bygningerne. Gaderne fyldes af zombier på jagt efter frisk menneskekød. Man har rollen som en helikopter, der skal flyve rundt om bygningerne og skyde de onde zombier for at redde menneskene. Det lyder helt vildt fedt, og er meget imponerende, men det er tydeligvis første udgave – grafikken er ikke vildt fed, men det går den rigtige vej!

Angrebet med grønt slim i bussen
Spillet, der omtales her er blot et eksempel på hvad Tegraen kan, og jeg tror der er sindsygt mange muligheder for produkter som dette. Forstil dig at sætte dig i sofaen, og tage dine nye smarte XZ99-briller på og vupti begynder der at kravle små ækle skabninger ned fra skabe og frem bag døre, og du skal smadre dem før de når dig. Endnu bedre, og endnu længere ud i fremtiden, går du rundt i byen mens der dukker monstre op, som skal skydes. Folk i bussen begynder at skyde grønt slim efter dig indtil du får ramt dem med dit lasersyn. Lyder det for langt ude? Jeg tror det kommer, og det bliver endnu vildere! Jeg tror der kommer spil, der omdanner din by til World of Warcraft.

Hvis du læser dette, må vi gå ud fra, at du på en eller anden måde intereserer dig for zombier. Zombier er det største ord i vores tag-cloud ude i venstre side af sitet, så du kommer ikke uden om, at vi skriver om zombier her. Zombier er seje, fordi de er pisseligeglade med alt lortet. De æder bare nogle svin og skider på det hele. Folk der giver headshots til zombier, er endnu sejere fordi de har kastet alle hæmninger over bord. De har set deres frygt i øjnene og plaffer headshots afsted som stod de i en boldbod i tivoli.

Zombiegrinder er fedt, fordi musik og gameplay går op i en højere enhed… men selvfølgelig kun, hvis du kan li at høre larmende høj metal. De tre grindcorebands Regurgitate, Inhume og Last Day of Humanity leverer det sejeste soundtrack til Zombiegrinder, hvor en lille fed skaldet mand spæner afsted mens han fyrer sin shotgun af i hovedet på de levende døde. Når musikken går ned i tempo kører spillet i slow motion og du kan lave stunts med at flyve langsomt gennem luften som vi kender det fra The Matrix og lignende. Der er så meget stil og klasse over det her spil, så du ikke fatter det.

Den anden dag var i top. Jeg skulle jeg naturligvis købe en gave, og faldt ved et tilfælde over den helt perfekte dims:  Zombie Pets.  Små søde kæledyr. Pakken indeholdt  både hund, papegøje, fisk, kat og naturligvis kanin – alle i herlig zombieudgave.  Døm selv. Jeg er for første gang nogensinde glad for den tykke, topsikrede plastik, der adskilte mig fra den alvorlige smittefare, mens de var i min varetægt. Sagen kan erhverves i en halvkælderagtig forretning på højre side af Istedgade ikke så langt fra Enghave plads på vej ned mod hovedbanen, Cph.V

L4D ved et tilfælde
Vi var for et par uger siden på vores ynglingsnetcafé LetsPlay sammen med et par 3D-specialister, hvor den egentlige plan var at spille Project Reality. Arrangementet faldt desværre sammen med udgivelsen af den nye Project Reality v. 0.85 , og de eneste i hele verden, der ikke havde opgraderet til den nye version, var tilsyneladende LetsPlay.. fair nok – når man tager i betragtning at det var undertegnede gruppe, der har tvunget dem til at presse de nødvendige 3-4 GB ind på deres system. Alligevel pissetræls, men vi prøvede så at spille Left 4 Dead med fire spillere. OMFG hvor det var fedt. Flere dage efter fik jeg at vide, at jeg havde skreget eder og forbandelser ud over netcafeen og højrøstet tryglet om hjælp fra de andre på holdet.

Jeg ska’ da ha’ noget…
Efter 6-7 timer foran skærmen var klokken blevet tre om natten, og vi mente alle, at vi var blevet grundigt vaccinerede mod zombiespil og vaklede hjem. Jeg fandt siden ud af, at jeg ikke var den eneste, der næste dag slog øjnene op for dernæst at tænke….”Hvor ville det være fedt liiiige at smadre et par zombier”. For øjeblikket prøver jeg at regne ud, hvornår jeg kan få samlet sammen til endnu en tur til zombieland….aaaarrrgggh…jeg ska’ da ha’ noget…for fanden, jeg ska’ da ha’ noget!!!.

I spillet har man hold af fire medspillere, tre superseje rockertyper og en enkelt chick, der vist lidt ligner hende med den lækre røv fra Half Life. Man spiller så lissom sammen mod en masse zombier. Jeg fik hurtigt startet en lokal lan campaign, hvor der kom et par andre spillere på. Jeg kunne høre dem rundt omkring i lokalet, da de talte ind i intercommen. Selvfølgelig var jeg selv så lam, at jeg uden rigtig at vide det, havde min intercom slået til hele tiden. Min chef kom på et tidspunkt forbi, og jeg tog mine hovedtelefoner af, og sad og sludrede med ham, mens jeg spillede. Senere ringede en gut, og jeg sad og snakkede med ham, om en hjemmeside, jeg har lavet for ham. Alt dette, fandt jeg senere ud af, skulle mine stakkels medspillere sidde og høre på, mens de navigerede rundt i et mayhem af blod og rådnede indvolde…… stakkels mennesker…. jeg undskylder mange gange…. det var ultra noobet af mig….. og herrelamt.

Anyways, så er spillet superfedt. Det er virkelig lækkert lavet. God grafik og alle mulige fede detaljer…. Tillykke med det spiludviklere. Det har i sgu gjort godt. Blandt andet kan man ta sin shotgun og løbe helt hen til en zombie og plaffe ham i hovedet, så hans hovede exploderer i et orgie af splat og blod, der ryger til alle sider. Man skal ikke gøre meget andet i spillet end at løbe rundt og skyde til alle sider, og det er noget, jeg kan li. Der er tilrettelagt en rigtig god suspense, hvor man ofte lusker rundt…. og så pludselig, uden man aner det, kommer de en kæmpe horde zombier væltende frem mod dig.

‘Left 4 Dead’ er en klon af Counter Strike, og kan spilles i forskellige modes. Jeg spillede først ‘Campain’, hvor du er på et hold på fire, der kæmper sammen mod zombierne. Den anden mode, jeg prøvede hedder ‘Versus’. Her er der otte spillere med, fire overlevende og fire zombier. Det vil sige, at man også kan være zombie….. hvor sejt er det. Jeg havde godt hørt om det, og da jeg har en eller anden døds-zombie-fetichisme kørende skulle jeg da klart prøve det. Problemet med det er dog, at en zombie kun tager et eller to skud før den dør, så man skal være temmelig forsigtig. Følelsen af sejr bliver dog til gengæld så meget større, når det endelig lykkes at få fat på en overlever og tygge ham ihjel. Der er tre forskellige slags zombier man kan være. Én der har en lang underlig tunge, man kan slynge afsted og indfange mennesker, som man derefter kan trække til sig og paralysere, mens man mæsker sig i det søde menneskekød. En anden er en stor fed satan, der kaster en tyk stråle giftig galde op, og den tredie er en temmelig cool fætter der løber hurtigt rundt og springer i hovedet på overlevererne som han derefter kan tygge i, da de bliver paralyseret på en underlig måde, og ikke kan røre sig. Det er lidt sjovt at væære zombie, men man skal øve sig lidt i det, tror jeg, hvis man vil lykkes rigtig godt med det.

Alt i alt kan jeg klart anbefale spillet. Det er et helt straight shot-em-up spil, der kan spilles af de fleste uden det store kendskab. Min kæreste spillede med en time, og hun har aldrig prøvet den slags før, men kom hurtigt ind i gamet. En stor dag er oprunden for alle os zombie freaks – helt sikkert.

I bund og grund kan ethvert brætspil konstrueres ved at tage et par træklodser og male nogle felter på et gammelt stykke pap. Det er ikke udseendet, der gør et brætspil, det er gameplay’et. Systemet hvorved man rykker, køber, illuminerer og så videre. Spillets historie, settings og udseende er for så vidt bare et lag fernis, der lægges på. Nogle brætspillere vil mene ferniset er ligegyldigt, men ikke mig, så derfor er jeg meget glad for min nye zombie familie, der er flyttet ind på min køkkenhylde. Blandt andet denne zombie cheerleader fra helvede med indvolde i stedet for pompoms… og så lover jeg, det bliver den sidste zombie post i denne… uge.

Spillere af Counter Strike på danske servere vil kende Dr. Libero som ham noob’en, der bliver skudt 20 gange i ansigtet for hver gang han rammer en modstander… Jeg stinker til computerspil, og kan ikke hamle op med alle børnene… men jeg prøver da i det mindste… og jeg synes det er sjovt… så fuck dig selv noob! Det er derfor til min store glæde, at udgivelsen af det nye spil Left 4 dead nærmer sig. Et online multiplayer spil bygget på den samme engine som Counter Strike, hvor cool ass zombier kæmper mod fire overlevende i et inferno af blod og vold. En anmelder på Shacknews spillede det i sidste uge og fortæller, at det er temmelig færdigt, og at det nu er i afpudsningsfasen. Der findes allerede en masse zombie mod’s til counter strike, men det her bliver noget helt andet. Det bliver stort for alle zombie freaks. Se den her game video og bedøm for dig selv.

Det har ofte slået mig, når jeg har spillet de eksisterende zombie mod’s til Counter Strike, hvordan man som henholdsvis zombie og overlever, hurtigt falder ind i et adfærdsmønster, der meget ligner det, man ser i zombiefilm. Hvis du er zombie, render du rundt mere eller mindre i blinde. På et tidspunkt finder du et sted, hvor der står en horde af andre zombier, der prøver at komme ind i et rum eller op på en stige, så de kan æde nogen overlevende, og så stiller du dig selv op sammen med dem og prøver det samme. Derved dannes de store horder af zombier, som vi har set i film som “28 dage senere” og “Night of the living dead”. De overlevende derimod finder et sted, hvor de kan barrikadere sig på en eller anden måde, eller hvor de ikke er til at nå, og så står de ellers og skyder shot guns af i hovederne på zombierne… Lissom på film! Det er helt sikkert spændende selv at prøve, at være en del af den form for specielle gruppedynamik, der opstår, når en del af menneskeheden bliver rabiesinficeret. Et førstehåndsindtryk af en dag i et zombie liv… Majet intersant!

Anyways left 4 dead er på vej, og som det plejer at gå for Dr. Libero, når der kommer et nyt multiplayer spil, vil der højst sandsynligt ske det, at han kan han være med de første par uger, hvor spillet stadig er nyt for alle. Efterhånden som de hardcore game freaks lærer alle de små tricks og kneb ender han som kanonføde, men men men… måske det vil være anderledes denne gang. Zombier er jo allerede døde, og ofte svære at slå endnu mere ihjel, så måske der er håb for mig. Måske kan jeg starte en karriere som professionel zombie gamer. Hvem ved. Be prepared!

Denne post handler dog om noget andet nemlig Urban dead. Et online role playing agtigt spil, som jeg for nylig har fundet frem til. Handlingen udspiller sig i en karantæneramt by, hvor zombier hærger, og du kan enten vælge at være en sej ildelugtende rådden zombie, eller en ussel human overlever. Jeg har selvfølgelig oprettet to zombieprofiler, der render rundt og mæsker sig i sødt lækkert menneskekød. Det er et super lo tech spil, og kan ikke rigtig hamle op med Counter Strike og andet hvad angår grafik, men fuck, hvor kan jeg li det. Det er også et meget arbejdspladsvenligt spil, da man kan spille det uset og uden at vække for meget opsigt.

Hvis du prøver Urban Dead, kan det være du møder en fordærvet skabning i en blodplettet doktorkittel og med et stort åbent skudsår i hovedet, hvorigennem man kan se hans rådnende hjerne. Han går under navnet Dr. Libero, og han vil helt sikkert æde din hjerne, så tag dig i agt.. mahahahaha. Jeg ved ikke rigtig, hvad det fortæller om mig, at jeg kan li at være zombie, måske at jeg er en introvert egoistisk sur stodder, måske at jeg hader alle mennesker, måske bare at jeg godt kan li zombier… jeg ved det ikke.