Indlæg tagget med ‘stil’

Mullets galore

18. juli 2008 af Parry 'Allnight' Hotter

Tilbage i firserne var det helt almindeligt at have lidt lækkert halvlangt nakkehår også kaldet “mullet” på engelsk. Det var en tid som mange i dag prøver at glemme. Jeg så for et par uger siden et par bidder af en australsk TV-miniserie fra 1984 om en grim pige, der blev halvejs ædt af en krokodille, og genopstod som en modeltøs med hardcore firserstil for at tage hævn over dem, der havde prøvet at slå hende ihjel. Ikke så god film, men et fantastisk billede af en tid, hvor pigerne havde kindrødt og buksedragter og drengene gjorde sig sexede med nakkekrøl og opsmøgede blazere. Det var skønt – og vi er der snart igen. Faktisk er der allerede folk, som tydeligvis anser sig selv for trendy, der render rundt med mullets i dag. Længden af nakkehåret har dog endnu ikke nået fortiden dimensioner. For øjeblikket er der mest gang i smarte fuldskæg, som hørte 70′erne til…næste naturlige skridt er lidt fedtet nakkehår, pigerne kan holde fast i….det her er det helt nye store!

Jeg vil her gøre reklame for et website, som har gjort en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til mullets. Sitet hedder mulletsgalore.com og er et paradis af fotos med folk, der bærer denne hårstil med varierende held. Sitets helt store scoop er at lave en klassificering af hårstilen. Der findes fx. en specielt type kaldet “business mullet”, som man kan se på forretningsfolk. Jeg har personligt stiftet bekendtskab med businessmullets i Tyskland, hvor forretningsfolk stadigvæk synes det er specielt lækkert med lidt blødt krøl i nakken. Eeew. Der er meget inspiration at hente her, og hvis du går i bryllupstanker vil jeg anbefale samlingen af billeder fra “Mullet Matrimony“. Husk, at du stadig kan nå at være blandt de første, der genoptager denne klassiske stil.

Klassiske nakkelange lækkerier