Indlæg tagget med ‘Soull’

Kender du det, når du befinder dig i en stemning af niceness? Det hele er helt i orden, og du vil høre noget musik, der bekræfter dig i, at ingenting er af lave, at verden er god. Når jeg har det sådan, skal jeg høre et lille mix med noget 70er soul og funk, noget ikke-alt-for-gangsta hip hop, måske lidt old school’ish, og et lille twist af noget dancehall on the top. Noget med ‘brothas gonna work it out’ og hvad har vi. På min I-tunes player bliver det et mix med noget i retning af Jay lib, Jurassic 5, Curtis Mayfield, MF Doom, Marvin Gaye, Bobby Womack, det mere Soulfull Snoop Dog, Gil Scott Heron, Betty Davis og den slags. Soundtracket af the RZA til mangategneserien Afro Samurai falder også lidt i samme genre i min bog. Kunne du måske godt tænke dig en radiostation, hvor de spiller den slags døgnet rundt? Efter at have søgt på Google med noget i retning af ’soul funk hip hop podcast’ fandt jeg frem til, at der faktisk har været en webradiostation/podcast de sidste 10 år, der spiller lige den slags. Wefunk er egentlig en slags college radio fra Montreal, og hver uge laver de et nyt program. På en webstream, spiller de alle tidligere programmer døgnet rundt. Lad det køre en dag, og alting bliver instant supafly.