Det er en fortælling fra den arabiske verden, om en ganske ung dreng og pige, der lige var blevet gift, og efter alverdens festligheder blev bragt til brudesengen. Nu lå de der i det halvmørke rum, kun oplyst af stearinlys, for første gang helt alene sammen, nøgne, sårbare og nervøse over, hvad der nu skulle ske. Der var ganske stille, og forsigtigt kiggede de på hinanden. Pigen tog sin hånd op og strøg drengen over kinden.
Der kunne pludseligt høres en svag puslen ude i rummet, og drengen spidsede ører.
“hvad var det?”, udbrød han.
“Det var ikke noget”, sagde hun, og lod sin hånd løbe gennem hans hår.
Igen hørtes et eller andet, der rørte på sig et sted ude i mørket.
“Der er altså noget”, sagde drengen, og satte sig halvt op. Pigen trak ham ned i sengen igen og hviskede, at han skulle glemme det, og lægge sig ned til hende.
Igen kunne der høres en lav skramlende lyd, og drengen trak det ene ben ud af sengen og kiggede ud i mørket.
“Kom nu her og læg dig ned hos mig – det betyder intet i denne smukke nat”, bad pigen og rakte en hånd ud mod ham.
“NEJ”, råbte han, rejste sig og gik ud i det mørke rum. Efter lidt skramlen kom han tilbage med en kat i hænderne. Resolut, og med et let knas, brækkede han nakken på katten, gik hen til vinduet og smed den ud i natten. Tilfreds med sig selv gik han tilbage til sengen med den opskræmte pige, lagde sig ned til  hende og holdt hende tæt ind til sig, hvorefter de elskede til den lyse morgen.

Pointen i denne historie er, at den unge dreng viste pigen, at ting, han fandt vigtige, ikke blot kunne ignoreres. Samtidigt demonstrerede han hvor slemt, men samtidigt også hvor skønt og fantastisk, deres forhold kunne være. Dette ægteskab ville helt sikkert blive langt, ligebyrdigt og lykkeligt.

Det er også derfor at arabiske mænd, der har problemer med deres stride koner, kan risikere at blive drillet med “You forgot to kill the cat!“.