Jeg er helt sikkert en geek. Jeg har interesserer mig måske lidt for meget for computerting. Jeg tror dog ikke, jeg er så hårdt angrebet, for jeg føler at jeg har en smule jordkontakt i mine interesser. Jeg har ikke interesse for teknologier for teknologiernes skyld – En sikker indikator, der får geek-o-meteret op i det røde felt. Jeg trækker heller ikke mine bukser op til navlen, men mine interesser driver mig ud på nørdernes traditionelle legeplads. Jeg synes fx. at det virkeligt er interessant at et stringbuilder-objekt performer langt bedre end almindelig string-konkatenering. Til de 10% af læserne, der stadig er med, vil jeg gerne tilføje at det fede ved det er, at jeg er meget tilfreds med at være lidt geeked, og jeg har en speciel plads i hjertet for folk, der er sådan. Nøgleordet er passion – ofte en tilsyneladende meningsløs passion, som jeg ikke fatter. Dem, der samler på servietter eller autografer er i min bog forstyrrede, men de rummer squ’ en barnlig glæde ved nogle simple ting, der gør dem til mere interessante mennesker end en eller anden slikket parfumesælger.
Det jeg har i tankerne med alt dette er en større oplevelse jeg havde i går. Jeg holdt nemlig geek-night for nogle af mine venner, hvor vi så filmen ‘King of Kong‘ og efterfølgende afholdt ‘Copenhagen King of Kong Tournament’. Denne film, som er fra 2007 og har undertitlen ‘A fistfull of quarters’, styrer festen! – Det er en film jeg kommer til at have i baghovedet i lang tid fremover. Den skærer på forunderlig vis et hul ind i en verden af supergeeks, der lever og ånder for classic arcade gaming. Jeg har en kæmpe gamer liggende i maven, og har en meget stor forståelse for disse freaks. Jeg tror min indre gamer blev skabt, da jeg smed nogle af mine tidlige teenageår ned i et stor elektronisk hul fyldt med 8-bit musik og 16-farvers spil. Jeg synes efterhånden jeg kan kontrollere bæstet, men der findes nogle, der bare ikke stoppede, nogle der holdt ud, nogle for hvem bedrifter med joysticket sidestilles med større historiske begivenheder.
“I dont drink, I dont smoke, I dont do drugs….I play videogames, which I think is a far superior addiction than any of those other ones” (En gamer i The American Arcade Museum/Funspot, USA)
Ud over en skøn beskrivelse af denne verden af high scores og ret-så-fucked-up personer, så er hovedtemaet for ‘King of Kong’ den benhårde rivalisering mellem den regerende Donkey Kong-verdensmester Billy Mitchell og udforderen Steve Wiebe. Det her er ikke for sjov: At eje verdensrekorden i Donkey Kong er i denne verden i stand til at definere en persons eksistens. I mod al fornuft er konspirationer og ufine metoder tilsyneladende hverdagskost. Jeg er vild med den film, og selvfølgeligt har den fået en sjældent høj IMDB-rating på 8.4/10 (der er mange geeks derude!). Jeg vil ikke sige mere ud over: Se den film – Den er THE CRAZY SHIT.
