Der er noget med at når os danskere skal ha det rigtig sjovt, skal vi ha en masse øl og høre et par crazy sange alle kan synge med på, mens vi står og svajer rundt med vores bedste ven nede foran scenen. Folk fra andre lande forstår højst sandsynligt ikke, hvad vi har gang i, men vi har det sjovt. Bolværket har forståelse for denne særegne kotume og musikere, publikum og personale havde en herlig aften, kan jeg vist roligt sige. Bolværkets koncerter er en fest alle kan komme med til. Der er ikke nogen der er for grimme eller lugter for meget til at blive lukket ind, og der bliver disket op med sange som for eksempel ‘De kendtes vicevært’, der handler om en vicevært, der er vicevært for nogle kendte mennesker. Selve viceværten sangen handler om, var endog med til koncerten og præsenterede selv sangen. Så bliver det da ikke mere autentisk. Jeg mener at vide, at navnet ‘Bolværket’ refererer til nogle gutter der sidder nede på bolværket (en havnekaj, hvis nogen skulle være i tvivl) med en guitar og synger nogle fællessange med en kølig pils i hånden, og jeg kan kun sige at navn, form, indhold og performance alt sammen går i fin tråd hånd i hånd. Bolværket er en totaloplevelse! Jeg kan ikke sige andet end: Tjek dem ud min ven. mens du endnu kan få billetter. De spiller forskellige steder, og koncerter skulle vist blive annonceret på Facebook og Twitter, selvom det ikke virker som om, at de opdaterer særlig tit. I mangel af videooptagelser fra selve koncerten kan du tjekke dem ud i det her klip fra youtube, hvor de spiller et par numre på tømmerflåden. God fornøjelse!

Hvis du læser dette, må vi gå ud fra, at du på en eller anden måde intereserer dig for zombier. Zombier er det største ord i vores tag-cloud ude i venstre side af sitet, så du kommer ikke uden om, at vi skriver om zombier her. Zombier er seje, fordi de er pisseligeglade med alt lortet. De æder bare nogle svin og skider på det hele. Folk der giver headshots til zombier, er endnu sejere fordi de har kastet alle hæmninger over bord. De har set deres frygt i øjnene og plaffer headshots afsted som stod de i en boldbod i tivoli.

Zombiegrinder er fedt, fordi musik og gameplay går op i en højere enhed… men selvfølgelig kun, hvis du kan li at høre larmende høj metal. De tre grindcorebands Regurgitate, Inhume og Last Day of Humanity leverer det sejeste soundtrack til Zombiegrinder, hvor en lille fed skaldet mand spæner afsted mens han fyrer sin shotgun af i hovedet på de levende døde. Når musikken går ned i tempo kører spillet i slow motion og du kan lave stunts med at flyve langsomt gennem luften som vi kender det fra The Matrix og lignende. Der er så meget stil og klasse over det her spil, så du ikke fatter det.

Da jeg og min kæreste entrerede Vegas store sal, hvor vi utallige gange har hørt diverse koncerter kunne vi ikke rigtig kende stedet igen. Der var placeret en mixerpult midt i rummet, og lavet trapper op til scenen, så man kunne sidde og stå deroppe og kigge ned på scenen, der nu var midt i lokalet. Dette resulterede i at der blev dannet et menneskehav der lissom gik ned i en dal mod djs’ene og sangerne. Supercool setup.

Det var i det hele taget en temmelig fremragende aften. Vi var begge trætte efter en hård dags arbejde, hvilket de dovne studerende, der mestendels deltog, jo nok ikke rigtig kunne forstå. De små børn ved jo ikke, hvem det er der tjener ind og betaler skat, så de kan få deres SU jo. Men nok om det. Vi friskede hurtigt op, da vi kom ud på dansegulvet og fyrede et par af vores fede moves af.

Fagget Fairys spillede et par andre numre fra deres kommende plade, hvilket var noget temmelig andet end det lidt humoristiske Feed The Horse….. men meget federe i mine ører. Super lækkert hardcore elektro shit af den sejeste skuffe. Feed the Horse er helt sikkert et fedt nummer, men der er måske lidt lige lovlig meget spas og p3’s uundgåeligt over det. Anerwajs så glæder jeg mig rigtig meget til pladen kommer, da du har noget godt i vente, hvis du er elektro freak. Den skulle vist udkomme den 30. marts.

Sættet bestod, ud over et par af deres egne numre, også af en række hårde dansevenlige remixes af blandt andet Bikstok Røgsystem og P diddys ‘Bad Boy For Life’. Det var SUPERFEDT, og super sjovt.

Lucy Love der spillede inden Fagget Fairies har du måske også hørt om. Hun er cool. Det er også meget elektro og så er det grime, den engelske hip hop agtige musik stil, hun tager op på helt fremragende maner. Jeg smuttede ud og købte hendes nye plade i går, og jeg ka li den. Jeg har længe været både grime og elektro fanatiker, så jeg er glad. Anyways om et par dage, den 30. kan Fagget Fairys pladen købes. Vi ses i køen foran Fona… Helt Sikkert…

Lesbisk superpop
DJ Sensimilla & MC ENA, bedre kendt som gruppen “Fagget Fairies” spiller gerne op til lir med deres østeuropæiske popnummer “Feed the horse”. Nummeret driver af svedig lyst og sex….og så er det squ’ dansk – 10 point for brud på den etablerede stil! Jeg håber vi kan sende de gæver tøser på verdensturne, så de kan vende hjem og redde os fra finanskrisen.

Feed the horse – betyder…
Det, der egentligt fik mig til at skrive denne blog, var at jeg fandt ud af, hvad “feed the horse” betyder. Jeg nåede at have det stående på min messenger-profil i ca. 5 minutter – Jeg tjekkede lige Urban Dictionary for udtrykket….og så faldt jeg ned af stolen:

“To indulge in fingering a lady. When describing the event to a friend it is impossible to do so without resistng the temptation to make a motion with ones hand as if one were feeding a horse a polo mint.”.  (Urban Dictionary, 28 for, 2 imod)

Det her er fedt – jeg ved ikke hvor mange, der egentligt kender denne betydning, men jeg synes det er PSYKOSJOVT! Det løfter en gang sexet pop fra et pænt hit til at være på min verdensklasse-skala!. Tak piger, i fortjener et skulderklap. Me like!

Udansk, Dansk… whatever wgaf(Who gives a fuck(nyt udtryk???))
Ikke desto mindre er der altså et nyt dansk hip hop band, der er temmelig herresejt. Jeg var inde og høre dem på Vega i Kjævenhavn torsdag aften. De hedder Majors, og ja, nu siger jeg det: hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg ikke tro de kom fra lille DK, fordi det er herresejt på en udansk måde. Dét at det er udansk skyldes jo nok bare at det er hip hop, der er inspireret af diverse amerikanske acts, og derfor ikke har meget med dansk hip hop at gøre. Et enkelt nummer blev dog rappet på dansk, og det var lisså sejt som deres engelske numre. Majors er fede på diverse sprog.

Suckers Never Play Me
“Suckers Never Play Me” for eksempel er et nummer jeg personligt er lidt vild med. Det kan hentes gratis på deres hjemmeside, og kommer også i en dansk acapella version:

Der er masser slinger i valsen
at tænde radioen virker som to fingre i halsen
Stinker af forfalskning
genbrug med bitter smag
der er masser nitter at ta a
som hitter i dag

og på engelsk:

The clubs do play me
Ma boyz do play me

The chickenheadz radio don’t play me

The fly kids play me
The b-boyz play me
Your moms do play me

radio don’t play me

Som en person der har en verserende livsvarig vendetta kørende mod diverse crappy radio og tv medier, kan jeg godt li’ den slags…. sådan er jeg bare…. hvis du ikke kan li det, er du en sucker. HA!

Jag fandt det fordi jeg havde hørt et Veto remix lavet af en vis James Braun. Veto havde ved en koncert i Ridehuet i Århus delt 1200 special ep’s ud til publikum indeholdende disse remix af numre fra deres nye plade ‘The Crushing Digits’, og disse remix ligger som mp3′ere på Data Sapiens. I like!

Anyways, Roskildeeee var for fedt. Jeg har haft en pause fra det i omkring ti år, fordi jeg pludselig blev for voksen og syntes, det var herreulækkert at rende rundt i en halv meter mudder, men da jeg på det seneste er begyndt at vende tilbage til at være en stor teenager, gav jeg det et shot igen, og det skuffede absolut ikke. At kunne stå i fuld offentlighed og urinere, drikke kolde fadøl og høre fed musik dagen lang, er nu en dejlig ting. For at starte med de vigtigste kropsfunktioner, så har de fået nogle nye smarte urinaler. En slags høj bås, hvor fire mænd kan stå i hvert sit hjørne vendende ind mod hinanden og lade vandet temmelig uset fra masserne, der vælter forbi. Jeg har ikke noget billede af disse nye ting, men det er et hit, helt sikkert. En jeg kender havde set en kvinde forsøge sig med det. Jeg er ikke sikker på, hvordan det gik, men hun må have haft nogle temmelig lange ben. Anyways, flere af dem Roskilde-arrangører tak. Der skal ikke være mere end ti meter imellem dem, da jeg er ved at blive en gammel mand og ikke gider gå så langt for at lade vandet.

OG NU til musikken. I har nok alle læst om Radiohead, Neil Young, The Streets, Jay z og alle de andre store navne, så jeg vil hellere koncentrere mig om nogle af de små acts, som jeg faldt over og kunne li af den ene eller anden grund. Noget af det første jeg så, hvor jeg måtte tænke ‘det var da godt nok satans’, var da jeg fredag formiddag med en del tømmermænd gik ind i et telt og så et band med tre medlemmer, hvoraf den ene, en ung pæn kvinde, spillede trommer og sang. Musikken var en blanding af slayer og bamse og kylling. Den unge kvinde, der går under navnet Anja Jacobsen, spillede de vildeste speedmetal trommer mens hun skreg ind i mikrofonen. Kirsten Ketsjer hedder bandet, og de er del af et dansk musikkollektiv, der hedder yoyo oyoy, der efter sigende skulle være internationalt anerkendte. At vi aldrig har hørt om dem i Danmark er en anden sag. Det er nok lidt meget artsy fartsy, og jeg ved ikke, om jeg ville sætte en plade på og høre hele dagen lang, men det var overraskende og cool på sin egen mærkelige måde. Begefter kom et andet band fra samme kollektiv, der var ligeså særpræget. Yoke & Yohs der ligeledes spillede en art trash metal, men på trommer og saxofon. Manden på saxofonen kunne få den til at lyde som en guitar, og han spillede det sygeste shit. Det hele var meget interessant og overraskende. Jeg måtte helt frem for at se disse særprægede interessante mennesker tæt på.

Klokken tre samme nat kom jeg lidt ved et tilfælde ind og høre Spleen United, og de var sku gode. Indtil da havde jeg kun hørt et par lidt poppede hits på radioen, men det viser sig, at de spiller noget herrecool elektro-agtigt musik. Jeg skal klart ha’ pladen. Jeg bliver dog bare nødt til lige at komme med min lille lomme-producer-agtige kommentar: Spleen United, Jeg tror det ville blive endnu federe, hvis I kom lidt distortion henover noget af det. Måske sangeren lissom kunne lyde som om han sang ind i en rusten tragt, og måske også lidt rust og skrald på et par af de elektroniske lyde. Lyden var lissom lidt for ren i det efter min smag Det tror jeg ville få det helt i top på min pladehylde… men sådan er jeg bare.

Lørdag aften fik jeg lokket min gode ven med ind og se Albertslund Terror Korps. Det var samtidig med Neil Young, og jeg er ikke helt sikker på, om jeg er blevet helt tilgivet endnu, men jeg synes selv, det var en fed oplevelse. Perker Tech bliver det kaldt og er vel en slags techno, men med sådan noget bollywood-agtigt dessi-beat og noget dancehall ind imellem og forskellige stemmer samplet ind over. Det fedeste var nok deres visuals. De kørte noget alien-tema og noget med forskellige temaer om dansk selvforståelse og bacon og den slags. Man skulle nok have været der, men det var fedt nok. Som på nummeret ‘I Danmark spiser vi svin’, hvor de havde lavet en hjemmelavet tegning af vores allesammens stryhns-mand, ham vikingen med skjoldet, og fik den mixet sammen med diverse billeder af svin og bacon og hagekors og fjollede mennesker alt sammen i skrigende farver.

Jeg må dog lige slutte af med den for mig største oplevelse, som var Chemical Brothers. Jeg ved godt, de har lavet noget ny musik på det seneste, men jeg har egentlig ikke rigtig dyrket dem siden Block Rocking beats for ti år siden, eller noget i den retning. De spillede på Orange Scene og havde en mega stor skærm i baggrunden der fyldte hele scenen ud. De spillede deres sædvanlige musik, mens der kørte de fedeste visuals på den store skærm. Alt muligt grafik, video og lysshows, der bare blev ved og ved og ved. Fuck hvor var det godt. Det var vist, hvad man kalder en storslået audiovisuel oplevelse. Sådan en ting, der kun kan opleves på en scene som Orange på Roskilde.

Alt hvad jeg kan sige er, at denne gamle mand kommer tilbage til næste år. Roskilde er sgu for fedt. Man kommer ind i den der rock n roll agtige fede stemning, og jeg håber ikke det bliver slidt af mig i den nærmeste tid. Der skal være lidt mere Roskilde ude i det virkelige liv. Der er selvfølgelig røv-ulækkert og folk pisser og brækker sig de mærkeligste steder, men kvinderne er lækre, øllerne er kolde og musikken spiller, så hvad venter vi på.

Billedet nedenunder er fra Santogold, der minder lidt om MIA, der meldte afbud. Det var fedt nok. Lidt dancehall og lidt af hvert. Der måtte måske godt have været lidt flere rigtige instrumenter med på scenen, men man kan jo nok ikke få det hele. Det er i hvert fald det eneste billede på min lille fedtede mobiltelefon, der er værd at kigge på.