Det helt nye store

Flere medlemmer af redaktionen er lidt glade for Fagget Fairys. Dette potente act bestående af to kvinder, der mixer og synger om lesbisk kærlighed i nummeret Feed The Horse, er da ved gud noget af det friskeste, der længe er sket her i lille Danmark. Jeg havde den store fornøjelse i fredags at deltage i en klub-aften på Store Vega i København, hvor Fagget Fairys optrådte sammen med andre fede acts som Lucy Love, Girl Talk og nogle d-jays, jeg ikke kender navnene på. Girl Talk var vist hovednavnet, men kom på så sent, at jeg allerede var smuttet hjem for at putte. Det var dog mest Fagget Fairys og Lucy Love, jeg var kommet for at høre, så det var fint nok det hele.

Da jeg og min kæreste entrerede Vegas store sal, hvor vi utallige gange har hørt diverse koncerter kunne vi ikke rigtig kende stedet igen. Der var placeret en mixerpult midt i rummet, og lavet trapper op til scenen, så man kunne sidde og stå deroppe og kigge ned på scenen, der nu var midt i lokalet. Dette resulterede i at der blev dannet et menneskehav der lissom gik ned i en dal mod djs’ene og sangerne. Supercool setup.

Det var i det hele taget en temmelig fremragende aften. Vi var begge trætte efter en hård dags arbejde, hvilket de dovne studerende, der mestendels deltog, jo nok ikke rigtig kunne forstå. De små børn ved jo ikke, hvem det er der tjener ind og betaler skat, så de kan få deres SU jo. Men nok om det. Vi friskede hurtigt op, da vi kom ud på dansegulvet og fyrede et par af vores fede moves af.

Fagget Fairys spillede et par andre numre fra deres kommende plade, hvilket var noget temmelig andet end det lidt humoristiske Feed The Horse….. men meget federe i mine ører. Super lækkert hardcore elektro shit af den sejeste skuffe. Feed the Horse er helt sikkert et fedt nummer, men der er måske lidt lige lovlig meget spas og p3’s uundgåeligt over det. Anerwajs så glæder jeg mig rigtig meget til pladen kommer, da du har noget godt i vente, hvis du er elektro freak. Den skulle vist udkomme den 30. marts.

Sættet bestod, ud over et par af deres egne numre, også af en række hårde dansevenlige remixes af blandt andet Bikstok Røgsystem og P diddys ‘Bad Boy For Life’. Det var SUPERFEDT, og super sjovt.

Lucy Love der spillede inden Fagget Fairies har du måske også hørt om. Hun er cool. Det er også meget elektro og så er det grime, den engelske hip hop agtige musik stil, hun tager op på helt fremragende maner. Jeg smuttede ud og købte hendes nye plade i går, og jeg ka li den. Jeg har længe været både grime og elektro fanatiker, så jeg er glad. Anyways om et par dage, den 30. kan Fagget Fairys pladen købes. Vi ses i køen foran Fona… Helt Sikkert…

Jeg har altså en svaghed for folk, der går imod strømmen. Jeg bliver så inderligt glad over at opleve mennesker, der virkeligt lever, og samtidigt har lyst til at dele ud af deres overflod til højre og venstre. Den overståede weekend var pænt crazy, og bragte sager til torvs, der efterlod mig forundret og betaget…fedt!

I lørdags var jeg en tur i byen med en kammerat, som havde lovet at vise mig “Karriere” – restaurant og cocktail bar og et af Københavns nyeste hotte steder. Stedet har lækker adresse på Flæsketorvet, og er noget af et eksperiement i lys og installationskunst. Interiøeret er vildt sejt med de oprindelige hvide fliser fra en grum slagtehusfortid, og nye operationsagtige lamper med grønt og rødt lys af Olafur Eliasson. Virkeligt et karismatisk sted. Jeg tror desværre vi kom på en forkert aften, for stedet havde en stemning af “same same”, og popmusikken drønede afsted, mens mojitoer blev kastet over disken til den scorelystne hob. Jeg kommer igen, når temaet er dunkende techno eller punk – Rammerne og musikken vil helt sikkert flyde sammen i en højere enhed….bbzzzzz…Vi måtte videre..

Det, jeg egenligt ville fortælle, var at vi endte på Amigo-bar. Stedet er et traditionelt tilholdssted for homoseksuelle og alle mulige festlige eksistenser. Stemningen er stort set altid i verdensklasse, og denne aften var ingen undtagelse. Klokken var henad 1:am, og der var ikke mange på Amigo. Vi havde det utrolige held at støde ind i en skøn prinsesse fra 1920′erne med næsten ægte vampyrbid, og hendes smukke veninde, der tilsammen var en eksplosion af ballade. Det viste sig at vores prinsesse og veninde sad og ventede på noget. De ventede på Leoparddrengen. Denne Leoparddreng havde vistnok via sin blog fortalt tøserne, at han ville komme senere denne nat, og vi ventede pludseligt alle i spændning.

Folk begyndte at vælte ind, og døddrukne sømænd måtte kastes overbord. Pludseligt stod han der…Leoparddrengen. Midt på dansegulvet med hvide sneakers, og en tætsiddende leopardtrickot fra fødder til fingerspidser og hals med en 20 cm lang hale lige i potten. Fantastisk!. Og så gav Leoparddrengen den gas. Det vildeste solodanseshow i en hurtig, balanceret stil, som ikke kunne andet end påkalde sig klapsalver. Jeg har indtryk af, at kattedyret fik en hård nat med at danse pigerne trætte.

Jeg synes det er så fedt, at nogen tør udstille sig selv, og skide på normer og rammer og andet BS og bare gi’ den gas. Kære Leoparddreng, du er coolness galore! Keep on truckin’!

Ja, min makker tog squ’ et billede… Jeg undskylder den ubeskriveligt ringe kvalitet