Det helt nye store

Jeg husker temmelig tydeligt dengang jeg var en lille knægt, og min bedste ven Thomas fik en Commodore 64 computer. Vi kunne sidde oppe på hans værelse og spille på den dagen lang, mens vi  åd citronmåner og drak Earl Grey te, indtil hans mor kaldte op, at nu skulle Thomas spise, og jeg skulle skride hjem. Når man skulle loade et spil satte man et kassettebånd i den tilhørende båndoptager, der efterfølgende ville udstøde nogle skrigende computer-hyle-toner. Det er den samme lyd man hører i tidlige tecknologi-fikserede science fiction film. Den lyder noget i retning af: dviiiiiidruuuuuuukriiiiiiidreeeeeeeekraaaaaaaa, og er sådan en rigtig computerlyd, som desværre er gået af mode i mellemtiden. Lydene var såmand blot data indspillet på magnetstribe-bånd, og det kunne oversættes af computeren og blive til forskellige spil, med små farvestrålende pixelerede mennesker, der rendte rundt i lige og diagonale linier på tv-skærmen og lavede forskellige simple opgaver. Til tider kunne spillet ikke blive loadet, da der af gode grunde er en del usikkerhedsmomenter i denne dataoverførselsform. I så tilfælde kunne man med en lille elektriker skruetrækker indstille tonehovedet ved at skrue nede i et lille hul. Fildeling dengang var også temmelig simpelt, da man bare kunne overspille båndene i en båndoptager. Der var ikke så meget fokus på kriminaliseringen af det dengang, da alle mennesker ‘overspillede’ – som vi kaldte det – bånd med mestendels musik men også computerspil.

Gammelt shit til dig
Jeg fik et gensyn med en Commodore64 da jeg sad og kiggede rundt på The Obsolute Technology Website. Dette fantastiske site indeholder historie, data, tech notes og ikke mindst billeder, af en lang række gamle maskiner fra computerens spæde barndom. Til min store ærgrelse mangler de dog en side om et for mig temmelig oplagt emne nemlig Sinclair ZX-Spectrum, der også var en af de helt tidlige massivt udbredte spil-maskiner. Den har dog en inaktiv plads i menuen…. så måske der er noget på vej???

5 tommers bærbart vidunder
En af mine ynglingsmaskiner må være Osborne 1′eren, der efter sigende er den første bærbare computer på markedet. Det er ikke en laptop, da den er lidt for stor til det, men den er bærbar, da den kan pakkes sammen og bæres omkring…. Den ligner noget som en lidt for udspacet 12 årig nørd har lavet ud af sin mors gamle symaskine, som en rekvisit til sin hjemmelavede science fiction film.

Så bliver det ike mere retro… hvis man selv var der altså
The obsolete Technology Website har også en afdeling med gamle computerreklamer. Blandt andet denne reklame for Texas Instrument 99.2′eren med vores allesammens tv hyggeonkel Bill Cosby. Så bliver det da ikke mere retroagtigt…. for helvede tjek lige mandens striksweater…

“Porn Manager” er nok det bedste mobilspil jeg har prøvet, og det er også blevet til en anmeldelse her på sitet. Da jeg opdagede at der var en toer, var det med en barnagtig juleaftensagtig forventning at jeg startede spillet… Første gang, hvor jeg i kort tid havde fingrene i spillet, var jeg ikke forelsket.  Nu har jeg langt om længe fået taget mig sammen og smidt kræet på mobilen igen og givet det en chance til, og ak & ve – Mit forhåndsindtryk holder desværre hele vejen. Spillet fortæller faktisk en bid af historien om, hvordan man ikke skal opføre sig som handkønsvæsen.

Eat her in the kitchen
“Porn Manager 2 – The Villa” er den fulde titel på Tyske Handy-games produkt fra 2007. Ja – det er squ’ lidt uaktuelt, men hwa’ fan’. Programmørerne bag spillet er helt sikkert blevet dygtigere og bruger flere af mulighederne i mobilen, men, som det ofte går, så har de glemt at lave et godt gameplay. Utroligt at forstå, når de havde et fantastisk forlæg i version 1. Hele ideen er at hovedpersonen Hugo Hafner nu er blevet oppe i årene og gemmer sig hjemme i sin utroligt store villa. “Playboy mansion” ville nok være mere ærligt overfor inspirationen, og lige så problematisk med copyright og den slags. Hugo skal få piger til at flytte ind i huset og for at få fat i de seje tøser, kræver det at han holder fester, inviterer pressen, spiser aftensmad med pigerne, køber nips til dem og sørger for at de altid har fået en ny kjole. Nogle piger, der dukker op til festerne, vil ikke flytte ind, fordi man ikke har nok andre piger med høj status boende. Et  sjovt moment er at pigerne får højere status, hvis man vælger  “Eat her in the kitchen” eller knalder dem i jacuzzien og klædeskabet.

Tag en Werters echte, lille ven
Det er bare kedeligt!. At Hugo har fået kaptajnkasket kan tilgives, hvis han havde et fedt game. Der, hvor det for alvor går galt, er at producenten helt har glemt, at man squ’ får stress af at slikke piger i røven for at holde dem glade. Og jeg tror næppe Hugh Hefner ville finde sig i piger, der hele tiden keder sig. Herr Hefner ville aldrig stå på hovedet for at please tøsebørnene, og konstant være nervøs for om kaninpigerne nu også har fået nok nyt tøj, og bliver snakket nok med. Det er bare ikke sexet. Man føler sig sig en gammel, semi-pædofil, som skal lokke piger med lidt håndlækre karameller og dertil huske at spise sin hjertemedicin. Det er rent faktisk et spil, som laver din mobiltelefon om til et avanceret torturredskab, der over tid vil afvikle enhver form for mandig vilje i kroppen på den uheldige gamer – hvilket i og for sig er rimeligt morsomt.

Svulstig, erotisk, vulgær og svedig musik kan bestemt gøre indtryk på mig. Jeg hører ind i mellem radio på jobbet, og den seneste tid bliver der med mellemrum spillet et nummer, som falder perfekt ind i omtalte stil.

Lesbisk superpop
DJ Sensimilla & MC ENA, bedre kendt som gruppen “Fagget Fairies” spiller gerne op til lir med deres østeuropæiske popnummer “Feed the horse”. Nummeret driver af svedig lyst og sex….og så er det squ’ dansk – 10 point for brud på den etablerede stil! Jeg håber vi kan sende de gæver tøser på verdensturne, så de kan vende hjem og redde os fra finanskrisen.

Feed the horse – betyder…
Det, der egentligt fik mig til at skrive denne blog, var at jeg fandt ud af, hvad “feed the horse” betyder. Jeg nåede at have det stående på min messenger-profil i ca. 5 minutter – Jeg tjekkede lige Urban Dictionary for udtrykket….og så faldt jeg ned af stolen:

“To indulge in fingering a lady. When describing the event to a friend it is impossible to do so without resistng the temptation to make a motion with ones hand as if one were feeding a horse a polo mint.”.  (Urban Dictionary, 28 for, 2 imod)

Det her er fedt – jeg ved ikke hvor mange, der egentligt kender denne betydning, men jeg synes det er PSYKOSJOVT! Det løfter en gang sexet pop fra et pænt hit til at være på min verdensklasse-skala!. Tak piger, i fortjener et skulderklap. Me like!

Jeg har tidligere beskrevet min uforfalskede kærlighed til gammelt crap, som kan støves op i skralderum og vise sig at have stor værdi. Mit seneste fund er gjort mens jeg var ved at fjerne et sænket loft i min lejlighed. En vandskade har igangsat et større ombygningsarbejde, med nyt badeværelse og flere nye vægge. Før i tiden var det tilsyneladende den helt store trend at lave sænkede lofter. Jeg fatter det ikke, hvad der rørte sig i hovedet på dem. Vi sænker lige loftet så vi kan…. øøh? – have lavere til loftet? Er det grund nok?…jeg er tabt. Da jeg fjernede det sænkede loft, raslede der skift ned fra et hul i det rigtige loft ovenover. Jeg blev overdænget med sand, cementbrokker og….gamle avisstumper.

“Lykkelig er enhver, som har et fint sart Ansigt uden Frejner eller Urenheder i Huden. Brug derfor den ægte Kæphest-Lijljemælk Sæbe” (60 øre pr. stk.)

I gamle dage var det normalt at isolere med alt man havde ved hånden, herunder aviser. Jeg fandt nogle ældgamle fragmenter af Social-demokraten (dengang var der ikke så meget snak om hvor håndværkere hørte til!). De var krøllet sammen og næsten umulige at få fra hinanden uden at ødelægge papiret. Datoen er 25. maj, årstallet måske 1913, som der stod i et afsnit med krøllede bogstaver. Dyrehavsbakken åbner til pinse, og du kan få job som skræddersvend, choladearbejder, stor arbejdsdreng, bageforbundter eller hvis du kan “ligge hjemme” er der masser af jobs som “Flink pige“. Jeg tænkte på at ændre mine indkøb til:

“Idealet af alle vaskemidler: Diamantstøv“.

Det er squ’ da sjovt at kigge ned i en svunden tid. Dengang var det normalt at en guldsmed og juveler underskrev sine annoncer “Ærbødigst, J. C. Nielsen” og lover at reparationer udføres “Hurtigt, smukt og billigt“. Der er også en tandlæge, som lover “samvittighedsfuldt arbejde” – Hey!!…Der er vigtige informationer, der er gået tabt her!!!

Jeg har altid været en sucker for at rode efter gammelt ragelse. Hvor jeg bor er der et rum til storskrald, hvor alt fra byggeaffald til 80′er hifi ender. Som regel er der ikke meget at komme efter, men jeg har alligevel samlet adskillelige sager fra dette paradis: Et lækkert gammelt tøjskab, en køkkenhyldedims samt et spisebord, der er endt som et rigtigt grimt sofabord med afsavne ben (det er egentligt pænt sygt at gemme det).

For ikke så længe siden var nogen blevet rigtigt træt af en kasse fyldt med gammelt computergear, kuglepenne, cd’er og andet crap. Og ja – det var gået helt galt for den stakkels udsmider. I kassen lå et ægte Goldlis Quartz Collection ur, som sikkert har kostet helt op til måske 200 kr. Det var pænt nasty, så det blev pudset grundigt og kæden fik en overnatning i sprit. Men prøv lige at tjekke det ud: Et superretro-ur, med rigtigt lækker lilla tone. Det her styrer for vildt og ber’ om en tur på café i overhalingsbanen!…yeah baby yeah!