Arkiv for kategorien ‘Games’

NVIDIA Tegra: Augmented reality

19. juni 2009 af Parry 'Allnight' Hotter

Når jeg kører med i en bil sker det, at mine medpassagerer opdager, at jeg på en højest usædvanlig og ret fucked up facon igen og igen flytter mit hovede fra side til side. Det kan godt være, at jeg er lidt forstyrret, men jeg har egentligt bare fundet en plet på forruden, som er et sigtekorn, der bruges til at pløkke de modkørende biler eller køre slalom mellem midterstriberne. Jeg er heldig, for der er faktisk folk, der arbejder på at gøre mine syge hovedbevægelser til rigtige computerspil – konceptet kaldes “augmented reality”. (mere…)

Donkey Kong live-drama – update

3. juni 2009 af Parry 'Allnight' Hotter

Meganørd!… arh..hmm.tjaaa…Jeg mener at jeg havde den mest nørdede aften i går, jeg nogensinde har haft. Dagen i går var den længe ventede dag, hvor “Donkey Kong”-eks-rekordindehaveren Steve Wiebe prøvede at generobre sin verdensrekord ved et livearrangement under E3 Expo i L.A Convention Center (som er samme bygning, der er lige ved at blive sprængt i filmen “Face/Off”). Jeg tilbragte aftenen med at følge med i hans to rekordforsøg….ca. 3 timer i nørd-himlen. (mere…)

Zombiegrinder redux

22. april 2009 af lorenzo

Keder du dig lidt for tiden?  Står det lidt stille i firmaet, og ringer kunderne ikke så tit? Har du ‘The Finanskrise Blues’? Savner du et godt slag grindcore? Så snup dog et spil Zombiegrinder min ven. Dette lille flashspil er the überkæwlness. For et par år siden lå det på viceland.com, og jeg spillede det flittigt hver gang jeg var inde og læse en af deres syge historier, men pludselig forsvandt det, og jeg troede, det var det sidste jeg skulle se til det. Forleden dag rejste spillet sig dog fra de døde, og det ligger nu igen på ubestemt tid på viceland. Så fat dog din oversavne shotgun og gør dig klar til at uddele et par headshots til de genrejste svin. (mere…)

Donkey Kong live-drama

13. april 2009 af Parry 'Allnight' Hotter

Jeg husker stadig fornemmelsen af at gå ind i BIO5′s spillehal i Aalborg, da jeg var 13 år. Der var en lang gang, hvor det skiftede fra højlys dag til et dunkelt mørke. Luften varm og fugtig. Jo længere man gik ned af gangen, jo tydeligere blev lyden af arcade-maskinerne. Alle de klassiske temaer og spillyde, rørt sammen i et stort skønt mix. BIO5 var Aalborg største spillehal, og jeg har smidt mange en-krone-par i de sultne maskiner. Det var vist et værre balladested, hvor der blev solgt hash og andet skidt, men jeg tænkte ikke så meget på den slags. Jeg var kun interesseret i at få prøvet Pacman (stod lige inden for døren til venstre) og se om jeg kunne smadre dødsstjernen i det fantastiske Star Wars-spil, der var lavet med vektor-grafik, og havde ægte tale (“use the force, Luke”…etc).

Jeg prøver desperat at fastholde dette gamle utopia. Jeg så Kult-classic-arcade-gaming-filmen “The King of Kong – a fistfull of dollars” sidste sommer. Den bragte liv til hele den gamle verden, og jeg skrev også et indlæg om den. Filmen handler om den dødsensalvorlige rivaliseringen mellem Steve Wiebe og Billy Mitchell om verdens højeste score i Donkey Kong. Det var så feeedt!… og nu er der nyheder. (mere…)

Gammelt computer crap

12. marts 2009 af lorenzo

Jeg husker temmelig tydeligt dengang jeg var en lille knægt, og min bedste ven Thomas fik en Commodore 64 computer. Vi kunne sidde oppe på hans værelse og spille på den dagen lang, mens vi  åd citronmåner og drak Earl Grey te, indtil hans mor kaldte op, at nu skulle Thomas spise, og jeg skulle skride hjem. Når man skulle loade et spil satte man et kassettebånd i den tilhørende båndoptager, der efterfølgende ville udstøde nogle skrigende computer-hyle-toner. Det er den samme lyd man hører i tidlige tecknologi-fikserede science fiction film. Den lyder noget i retning af: dviiiiiidruuuuuuukriiiiiiidreeeeeeeekraaaaaaaa, og er sådan en rigtig computerlyd, som desværre er gået af mode i mellemtiden. Lydene var såmand blot data indspillet på magnetstribe-bånd, og det kunne oversættes af computeren og blive til forskellige spil, med små farvestrålende pixelerede mennesker, der rendte rundt i lige og diagonale linier på tv-skærmen og lavede forskellige simple opgaver. Til tider kunne spillet ikke blive loadet, da der af gode grunde er en del usikkerhedsmomenter i denne dataoverførselsform. I så tilfælde kunne man med en lille elektriker skruetrækker indstille tonehovedet ved at skrue nede i et lille hul. Fildeling dengang var også temmelig simpelt, da man bare kunne overspille båndene i en båndoptager. Der var ikke så meget fokus på kriminaliseringen af det dengang, da alle mennesker ‘overspillede’ – som vi kaldte det – bånd med mestendels musik men også computerspil.

Gammelt shit til dig
Jeg fik et gensyn med en Commodore64 da jeg sad og kiggede rundt på The Obsolute Technology Website. Dette fantastiske site indeholder historie, data, tech notes og ikke mindst billeder, af en lang række gamle maskiner fra computerens spæde barndom. Til min store ærgrelse mangler de dog en side om et for mig temmelig oplagt emne nemlig Sinclair ZX-Spectrum, der også var en af de helt tidlige massivt udbredte spil-maskiner. Den har dog en inaktiv plads i menuen…. så måske der er noget på vej???

5 tommers bærbart vidunder
En af mine ynglingsmaskiner må være Osborne 1′eren, der efter sigende er den første bærbare computer på markedet. Det er ikke en laptop, da den er lidt for stor til det, men den er bærbar, da den kan pakkes sammen og bæres omkring…. Den ligner noget som en lidt for udspacet 12 årig nørd har lavet ud af sin mors gamle symaskine, som en rekvisit til sin hjemmelavede science fiction film.

Så bliver det ike mere retro… hvis man selv var der altså
The obsolete Technology Website har også en afdeling med gamle computerreklamer. Blandt andet denne reklame for Texas Instrument 99.2′eren med vores allesammens tv hyggeonkel Bill Cosby. Så bliver det da ikke mere retroagtigt…. for helvede tjek lige mandens striksweater…

billcosby992