Det helt nye store

For lige at blive lidt ved zombierne for en stund, så kan man for tiden hos Blockbuster leje filmen La Horde. Et fransk superbrag af en actiongyser, der absolut lever op til de stolte traditioner fra store zombiefilm og -spil, for den sags skyld. For dem der har spillet Left4dead virker de fire hovedkarakterer betænkeligt lig de fire cool typer, der smadrer zombier i spillet: Den gamle knark og soldater veteran, Bill, den seje sild, Zoey, den super cool kronragede fyr, Louis, og Francis, den stille beskæggede dræbermaskine. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro, at filmen er en drejebog lavet over en sædvanlig bane fra l4d fra ende til anden. Plottet indeholder intet andet end, at de fire personer skal kæmpe sig ud fra toppen af et højhus, med zombier der kommer fra alle sider og vil æde dem, hvilket sagtens kunne være en bane i l4d: En overskuelig begrænset verden, som passer til en bane i et spil… og til rammerne i en low budget zombie film. Det er nemlig helt klart en af filmens forcer, at holdet bag har kunnet lave en hæsblæsende spændingsfilm af høj kvalitet med flotte effekter på et lille europæisk budget.

For spillere af, lad os kalde det ‘spilforlægget’, Left4 dead, er det sjovt at se, jo længere filmen skrider frem, hvordan de fire velkendte figurer blomstrer frem. Filmens svar på Bill (jeg kan desværre ikke huske hans navn i filmen) er en gammel sej veteran fra krigen i Indokina, der smadrer Zombier med en stor tung brandøkse; han nyder at kvase hoveder på de udøde uden anger. Filmens svar på Zoey kan karate og bruger det mod zombier, når hun er løbet tør for kugler. Louis er her en afrikansk forbryder flygtet fra fængslet, og Francis er en politimand, ikke en biker.

Filmen har mange fede twist og en god overraskende slutning. Fuldstændig drejet efter den gode fortællings kunst, som hollywood ville gøre det, men den har stadig bevaret sin franske kant. På en måde er den mere vellykket end den anden europæiske zombie franchise, spanske REC. Den er mere ‘Hollywood’ og selvfølgelig også dét mere ‘overfladisk’, men du får dine gys, og det er jo det man vil se i en gyser/zombie/thriller/action/splatter/kald-det-hvad-du-vil-film.

Zombier er ikke længere det helt samme for mig som de har været…  Jeg lånte et samlealbum med “The walking Dead” af Lorenzo og gjorde nøjagtigt, hvad Flex havde frarådet: Læste det som godnatlæsning. Over flere aftener lagde jeg mig til at sove med en halvejs mavepine, og ved en særligt ubehagelig begivenhed klappede jeg albummet sammen, og har ikke åbnet det siden. Det er rendyrket ondskab – ikke klamt, bare ondt og sort. Meeeget overraskende at blive afsløret som en “sart sjæl”. Det har helt sikkert betyder noget for mig og mine zombier, men jeg glædes nu alligevel over at der er ækelt nyt på den udøde spillefront: Dead Island fra Steam..
(mere…)

Double Dragon startede som arkadespil i 1987, og har i dag opnået en slags kultstatus – på godt og ondt. Her følger beretningen om kampsport-tvillingerne Billy og Jimmy, og deres kontinuerlige beat-em-up eventyr…

(mere…)

For tredje gang i år er der sat ny rekord i Donkey Kong, og denne gang er det superhelten Steve Wiebe, der er løbet med sejren. Den 20. september blev mr. Wiebe’s DVD med rekorden godkendt af Twin Galaxies, og vores alle sammens King of Kong står nu i spidsen med utrolige 1.064.500 pts. (mere…)

Jeg hører til dem, der ikke har lyst til at slå ihjel i virkeligheden, og fik nok af at lege røvere og soldater efter en uges erhvervspraktik i forsvaret for længe siden. Jeg er alligevel fascineret af krigsmaskinen og dens redskaber. (Jeg fik dog nok for en længere periode, da jeg så videoen fra Wiki Leaks med de amerikanske soldaters tilsyneladende mord på en flok civile). Men da mine gamingpushere havde et nyt fix til mig, trak jeg gerne op i ærmet og snoede gummislangen om armen og tog en orn’li injektion af BattleField: Bad company 2 – multiplayer. Jeg tror jeg er hooked. Det her var dælanmig godt. (mere…)