Det helt nye store

Så fik jeg lang om længe set bæstet. På selveste haloween, 31. oktober, fik jeg og en kammerat set Rejsen til Saturn, som jeg allerede har omtalt. Palads i København var i topform: Popcorntågerne var tættere end nogensinde og der var pyntet uhyggeligt op med plastikgræskar og tykke danse-piger på selvtillidskursus med høj musik og gyserstil . Forventningerne til oplevelsen var på stuetemperatur, men det blev til en kæmpe overraskelse – den var vildt fed!

Jeg siger ikke noget…
Jeg har læst en del anmeldelser af Rejsen til Saturn og nogle var meget pæne, andre savnede en tættere kobling til tegneserien. Jeg synes det er en absolut topfilm. Filmens drengerøvshumor ramte mig perfekt. Jeg synes filmen følger tegneseriens oplæg fint, og på sin egen facon, så der aldrig bliver egentlig anledning til at holde de to op mod hinanden…perfekt og respektfuldt overfor det hellige forlæg!!! Filmen indeholder rigtigt mange fede detaljer, som bestemt ikke alle fattede. Der var fx. nogle herlige tilsvininger af dagens flygtningepolitik og terrorkrigen, som vi kun var to, der grinede højlydt af.

Tysk Porno – Echt Geil
Det er så herligt at tysk porno er et af de sjoveste momenter i Rejsen til Saturn. Jeg vil give juryens specialpris for dette. Jeg har fra gamle dage haft et helt specielt sted i hjertet for pornofilm på tysk. Alle ægte lystne fraser har ophav i den tyske sprogstamme – “Er setzen sich durch mit der Waffe des Männers” eller “Ich komme ich spritze” er blot ringe eksempler på det tyske orgie af sprogblomster. Tak!

Jeg er skarp modstander af nypuritanisme og glæder mig når der slipper lidt lummer gas ud her og der. Da Københavns kommune tillod topløs badning i de kommunale svømmehaller, smilede jeg bredt. Nogle piger, jeg har snakket med, synes det er ulækkert med de bare svømmebabber- hvilket stoppede, da jeg beskrev det paradis de befinder sig i, når de bruger omklædningsrummet. Det var en stor sejr for frisindet og et kæmpe nederlag for nypuritanisterne.

Information – Libertinernes foretrukne dagblad
Jeg er glad abonnent på Information. Dette velestimerede dagblad er blevet min nye, bedste kilde til nyheder i pornobranchen. Jeg er meget tilfreds med denne blanding af danmarks bedste journalistik og så lidt godt til libertinerne. Ugens helt er journalist Kristian Villesen, som skrev en kort historie om en ny film med stor relevans for den amerikanske valgkamp og i særdeleshed Sarah Pailin.

Hustler gir’ den gas
Det viser sig at det amerikanske selskab Hustler, med gode gamle Larry Flynt i spidsen har produceret en film med titlen “Nailin’ Paylin“. Efter sigende skulle denne film handle om en meget aktuel visepræsident-kandidat, og hendes løsslupne tilværelse. Blandt andet hvordan en gammel collegelærer forklarer hende “Big Bang”-teorien og hvordan hun “will be nailing the Russians who come knocking on her back-door”. Andre spændende indslag er en tværpolitisk trekant mellem Hillary Clinton, Condoleezza Rice og Sarah Pailin selv. Formentligt er filmen i sp(r)itzenklasse – Hustler har nemlig grundig erfaring på området med at skildre kendte scenerier… tjek fx. titlerne “The Da Vinci Load“, “The Ozporns“, “Kill Jill” eller “The Sopornoes“.

Det her kunne godt være Sarah Pailin, ikke? Hun hedder rent faktisk Lisa Ann.

Jeg er pænt syg med tegneserier. Jeg er vokset op med de udødelige klassikere Asterix, Tintin, Splint & Co. og Vakse Viggo. I de seneste år har det mest været superheltserier, der har været the shit for mig. Jeg blev vild med den industrielle superheltstil i The Darkness og Witchblade, og den moderne, mørke Batman styrer festen efter alt for mange år som mors dreng. Kapow! Men trods de senere års interesse er mine klenodier stadig: “Balladen om det fordømte hav” med Hugo Pratts Corto Maltese, i den superfede sort/hvide udgave fra 1977…oooooh yeees, mama! OG mit absolut bedste album: et sjette oplag af “Rejsen til Saturn” af Claus Deleuran. Denne fortrinlige tegner og historiefortæller har lavet en række fantastiske albums, hvor det ene topper det andet. “Rejsen til Saturn” er efter min mening det mest helstøbte og bedst fortalte album af dem alle.

Claus Deleuran – et vaskeægte geni
Jeg husker stadig den dag i 1996, jeg læste i avisen at Claus Deleuran var død. Jeg var dybt rystet og måtte læse det flere gange, før det rigtigt fes ind. Jeg oplevede meget klart, at dette var første gang jeg rigtigt havde været påvirket af at et menneske jeg ikke kendte var dødt. Jeg ved, der var rigtigt mange, som håbede på et nyt album i forlængelse af Pirelli & Firestone, når han blev færdig med det store Danmarkshistorie-projekt. Det var alt alt for tidligt og meget sørgeligt, for pokker, han blev kun 49 år. Claus Deleuran var et vaskeægte geni. Basta! “Rejsen til Saturn” er urimelig god og lavet med denne helt specielle finurlige, underdrevne og knviskarpe humor, Herr Deleuran mestrede.

Premiere og seje reklamer
Fredag d.26 september er en stor dag. Den nye animationsfilm “Rejsen til Saturn” har premiere. Jeg glæder mig til at se den. Jeg har ikke den store frygt for at filmen kommer til at tisse på det originale monument – Nok fordi den ikke vil prøve at ramme den oprindelige stil. Den skaber sin egen platform. Jeg gætter på, at det er et rigtigt godt valg. Jeg så nogle superfede virale reklamer for filmen, der underbygger mine antagelser: Se Carl Mar Møller, Mogens Glistrup, Ole Henriksen og Jørgen Leth udtale sig om filmen. Fedt! Under alle omstændigheder er det cool at “Rejsen til saturn” får en fortjent revival i medierne. Nok sagt!. Se den og læs den, dammit!!

Så kom den… Filmen baseret på William Gibsons cyberpunk klassiker Neuromancer. Eller rettere, så er den på vej. Underlig nok genlæste jeg bogen for et halvt års tid siden, og havde en konversation med min buddy om hvor dårligt det nødvendigvis måtte gå, hvis nogen ville forsøge sig med at filmatisere den. Jeg tror min pointe var, at der er så meget mellem linierne i den bog. En masse beskrivelser af ting fra fremtiden, der i meget høj grad gør brug af læserens indre forestillingsevne til at tegne et univers og en setting, så et forsøg på at filmatisere dette univers, ville på en eller anden måde gå galt, da en film af gode grunde ikke har det element af indre forestilling i sin fortællings-værktøjskasse.

Da jeg genlæste bogen stod det også klart for mig, hvor meget the Matrix trilogien egentlig er en slags ‘rip off’, eller i hvert fald i meget høj grad baseret på Neuromancer. William Gibson fandt vist på udtrykket ‘Matrix’, sammen med det nu håbløst out date’ede udtryk ‘Cyberspace’. Han beskriver også et undergrunds rasta samfund kaldet Zion, hvilket blev direkte scoret til Matrix reloaded.

En pointer til hvor de er på vel hen med denne film er måske denne film plakat, der er blevet diskueret en del på diverse blogs. Mange skriver, hvad jeg egentlig er lidt enig i, at den ser meget steampunk‘ish ud, hvilket er lidt mærkeligt, da Neuromancer er cyberpunk… en helt anden ting for nørderne.

Anyways… watevr. Folk må vel lave de film de har lyst til.

Superheltefeberen vil ingen ende tage. Der er dog ved gud snart ikke den mærkelige freak i spandex, der ikke er blevet komputeranimeret, og filmet inde for de seneste år. De begynder nok snart at gå i gang med alle sidekicks’ene, der ikke engang har deres eget blad. Jeg mener, Ironman??? Hvem havde nogen sinde hørt om ham før? Ikke mig, men hvis jeg havde, ville jeg, som jeg gør nu, helt sikkert have syntes han var en latterlig supernørd. Der er dog én, som altid vil være supercool. Batman. Vores allesammens læderklædte superdarling. Sort som natten, mystisk og gådefuld. Nu kan vi jo snart se ham i en ny film, hvor han nok, efter hårde kampe, kommer til at vinde over nogen superskurke endnu engang… ups der kom jeg vist til at afsløre slutningen. Sorry, men hvorom alt andet er, så har de, som en lille opvarmning lige udgivet en samling korte Batman-tegnefilm, for lige at hive lidt flere penge ud af vores lommer.

Batman Gotham Knights kan købes hos Amazon.co.uk. Det er en samling af seks små anime tegnefilm kreeret af forskellige studier og instruktører. Det er velsagtens en slags teaser til Batman filmen, der er på vej. Lidt ligesom Animatrix kom sammen med Matrix reloaded. Der er et par ganske cool film på dvd’en, andre er ikke så interessante. Jeg er aldrig særlig vild med for meget ‘Yes Master Bruce’ og for meget kærlighed og den slags. Jeg vil se actionscener med Batman, og ikke for meget chit chat med Bruce Wayne. Lad os være ærlige, Bruce Wayne er, som alle andre virkelige identiteter, en temmelig kedelig spejderdrengsagtig tørvetriller. Den første film på samlingen er klart min favorit. Måske fordi den er produceret af det samme studie, som lavede den fremragende Tekkonkinkreet. Filmversionen af mangategneserien Black and White. Historien bliver fortalt på en fed måde, og der er samme fede streg. Den sidste historie er også en af mine favoritter. Den har en meget stilistisk fortolkning af Gotham City. Under alle omstændigheder er det fedt at se Batman figuren tegnet i seks forskellige interessante anime streger.