Det helt nye store

Califonication er en amerikansk tv serie, hvis anden sæson for nylig er blevet afsluttet på amerikansk tv. Nu er jeg nomalt temmelig træt af amerikanske tv serier (og egentlig også tv serier fra andre lande for den sags skyld), men Californication har haft en sært dragende kraft på mig, da jeg synes, den adskiller sig fra de gængse stereotype og overfladiske produktioner, nutidens tv seere synes at finde underholdende og meningsfulde. Med fare for at få hele verdens kvindelige befolkning på nakken, så er personerne i for eksempel Sex and the city nogen af de mest overfladiske gimper, jeg længe har set (undskyld skattebasse, hvis du læser dette, det er ikke så ondt ment, som det lyder). Ja, jeg har godt set de sidder og snakker frimodigt om sex…. ohhh lala hvor frækt og grænsebrydende er det lige. Problemet er bare, at deres liv fremstår underligt hule og uinteressante. Jeg bliver specielt indigneret over hovedpersonens evne til at skære alle  ’New Yorkere’ over en kam, og henføre til dem, som om de allesammen er lige så store idioter som hende selv og hendes veninder. De ‘New Yorkere’ jeg kender, er i hvert fald en temmelig anderledes type mennesker, må jeg nok lige sige.

Anyways whatever
Anerways, nok med dette hater bashing shit. Californication var det vi kom for at læse om. Californcation, Clifornication…. hvad er der egentlig at sige om Californication ?…. De har selvfølgelig scoret navnet fra Chili peppers 1999 album. En sjov lille  ’pun‘ over ordene ‘California’ og ‘fornication‘, men man må sige at tyveriet næsten må kunne undskyldes, da navnet i meget høj grad dækker over seriens tema og indhold. Den vrantne og utilfredse forfatter Hank Moody (igen et lille pun…. moody aka humørsyg haha), knepper sig gennem Hollywoods underskov af unge fisser, mens han prøver at redde sit ex-ægteskab og være en nogenlunde anstændig far for sin teenagerdatter, Becca, der har udviklet sig til en endnu mere humørsyg og utilfreds person end sin far. Hun tilbeder djævelen og hører heavy metal, og er et eksempel på, hvofor denne serie adskiller sig fra andre. Personerne er mere troværdige, og ikke mindst interessante, end i andre serier. Forstå mig ret, det er stadig en underholdningsserie, men den har bare karakter, hvilket jeg synes, mangler i dagens serieverden.

Det tunge ansvar
Seere af første sæson vil vide, at Hank har et besværligt forhold til sin eks kone. Han nærmest overtalte hende til at stikke af med ham, samme dag hun ellers skulle have været gift med sin nye mand, og anden sæson tager historien op derfra. For at komplicere tingene yderligere havde Hank (uden at vide det) et engangsknald med eks konens nye mands 16 årige datter, Mia, der dog virker ældre end hun egentlig er. Mia lider af den samme sygdom som de fleste andre af hendes jævnaldrende: hun vil gerne være kendt. På den ene eller anden måde, skal hun ikke ende i et kedeligt intetsigende liv. Hun stjæler Hanks manuskript til en ny bog, baseret på deres korte forhold, og bliver det nye store frække littære hit. Nederen for Hank, mens Mia, med et kæmpe smil på læben, bruger enhver chance hun har, til at fortælle Hank at han bare kunne være blevet med hende, så ville det aldrig være sket. Hank kan ikke fortælle om det til nogen, da hun er mindreårig, og han jo ikke vil i fængsel som pædofil sexforbryder. Mia er nederdrægtig og udspekuleret, men et eller andet sted begynder man at forstå, hvad hun har gang i. Som mand sidder du og krummer tær over den svinestreg, da det nærmest gør ondt langt op i r**hullet, men det er jo netop en af de fede facetter ved serien. Hank tager det dog vældig pænt i anden sæson synes jeg, da han måske begynder at tage lidt mere ansvar for sine handlinger??? For det er et eller andet sted dét, serien handler om på det store plan: At lære at tage ansvar for sin familie og sine egne handlinger…. og så handler den selvfølgelig om vores altid komplicerede sexlyst, der ofte kan synes at komme i vejen for et anstændigt og ansvarsfuldt liv.

Pussy galore
Som mand kan man ikke andet end blive en smule jaloux på Hank Moody fra tid til anden. Han spilles af gutten fra X-files, David Duchovny,og han får så meget lækker fisse, der kan ligge på hans lille småfede krop, at det synes nærmest uretfærdigt, men serien har andre sider end Hanks sexliv, så man bæres hurtigt videre… men ja Californication handler i meget høj grad om sex. Sex med unge kvinder, kompliceret sex, sex med dig selv, blowjobs, squirting, gruppesex, analsex… der er vist ikke meget, der er undladt, men på en ikke desto mindre low key facon. Californication er stadig en hollywood produceret serie, så du er altid på sikker grund. Du blive ikke båret ud i ækle afkroge, du ikke kan overskue. Desuden er sex, om man vil det eller ej, en vældig interessant ting at beskæftige sig med.

Se den før din mormor
Nu så jeg lige at TV2 begyndte at sende anden sæson i går. Jeg har været så heldig allerede at se den, og det kan siges, at anden sæson helt klart kan leve op til første. Faktisk bliver den lidt mere fed, da Hank Moody på en eller anden måde bliver lidt mere voksen, og muligvis begynder at indse, at han måske skal være en lidt federe far overfor sin datter. Jeg siger ikke at Californication vil være værd at se på 10. sæson, det må tiden vise, men lige nu er det en cool rutchetur, og kan anbefales af flere her på redaktionen.

Så fik jeg lang om længe set bæstet. På selveste haloween, 31. oktober, fik jeg og en kammerat set Rejsen til Saturn, som jeg allerede har omtalt. Palads i København var i topform: Popcorntågerne var tættere end nogensinde og der var pyntet uhyggeligt op med plastikgræskar og tykke danse-piger på selvtillidskursus med høj musik og gyserstil . Forventningerne til oplevelsen var på stuetemperatur, men det blev til en kæmpe overraskelse – den var vildt fed!

Jeg siger ikke noget…
Jeg har læst en del anmeldelser af Rejsen til Saturn og nogle var meget pæne, andre savnede en tættere kobling til tegneserien. Jeg synes det er en absolut topfilm. Filmens drengerøvshumor ramte mig perfekt. Jeg synes filmen følger tegneseriens oplæg fint, og på sin egen facon, så der aldrig bliver egentlig anledning til at holde de to op mod hinanden…perfekt og respektfuldt overfor det hellige forlæg!!! Filmen indeholder rigtigt mange fede detaljer, som bestemt ikke alle fattede. Der var fx. nogle herlige tilsvininger af dagens flygtningepolitik og terrorkrigen, som vi kun var to, der grinede højlydt af.

Tysk Porno – Echt Geil
Det er så herligt at tysk porno er et af de sjoveste momenter i Rejsen til Saturn. Jeg vil give juryens specialpris for dette. Jeg har fra gamle dage haft et helt specielt sted i hjertet for pornofilm på tysk. Alle ægte lystne fraser har ophav i den tyske sprogstamme – “Er setzen sich durch mit der Waffe des Männers” eller “Ich komme ich spritze” er blot ringe eksempler på det tyske orgie af sprogblomster. Tak!

Jeg er skarp modstander af nypuritanisme og glæder mig når der slipper lidt lummer gas ud her og der. Da Københavns kommune tillod topløs badning i de kommunale svømmehaller, smilede jeg bredt. Nogle piger, jeg har snakket med, synes det er ulækkert med de bare svømmebabber- hvilket stoppede, da jeg beskrev det paradis de befinder sig i, når de bruger omklædningsrummet. Det var en stor sejr for frisindet og et kæmpe nederlag for nypuritanisterne.

Information – Libertinernes foretrukne dagblad
Jeg er glad abonnent på Information. Dette velestimerede dagblad er blevet min nye, bedste kilde til nyheder i pornobranchen. Jeg er meget tilfreds med denne blanding af danmarks bedste journalistik og så lidt godt til libertinerne. Ugens helt er journalist Kristian Villesen, som skrev en kort historie om en ny film med stor relevans for den amerikanske valgkamp og i særdeleshed Sarah Pailin.

Hustler gir’ den gas
Det viser sig at det amerikanske selskab Hustler, med gode gamle Larry Flynt i spidsen har produceret en film med titlen “Nailin’ Paylin“. Efter sigende skulle denne film handle om en meget aktuel visepræsident-kandidat, og hendes løsslupne tilværelse. Blandt andet hvordan en gammel collegelærer forklarer hende “Big Bang”-teorien og hvordan hun “will be nailing the Russians who come knocking on her back-door”. Andre spændende indslag er en tværpolitisk trekant mellem Hillary Clinton, Condoleezza Rice og Sarah Pailin selv. Formentligt er filmen i sp(r)itzenklasse – Hustler har nemlig grundig erfaring på området med at skildre kendte scenerier… tjek fx. titlerne “The Da Vinci Load“, “The Ozporns“, “Kill Jill” eller “The Sopornoes“.

Det her kunne godt være Sarah Pailin, ikke? Hun hedder rent faktisk Lisa Ann.

Jeg er pænt syg med tegneserier. Jeg er vokset op med de udødelige klassikere Asterix, Tintin, Splint & Co. og Vakse Viggo. I de seneste år har det mest været superheltserier, der har været the shit for mig. Jeg blev vild med den industrielle superheltstil i The Darkness og Witchblade, og den moderne, mørke Batman styrer festen efter alt for mange år som mors dreng. Kapow! Men trods de senere års interesse er mine klenodier stadig: “Balladen om det fordømte hav” med Hugo Pratts Corto Maltese, i den superfede sort/hvide udgave fra 1977…oooooh yeees, mama! OG mit absolut bedste album: et sjette oplag af “Rejsen til Saturn” af Claus Deleuran. Denne fortrinlige tegner og historiefortæller har lavet en række fantastiske albums, hvor det ene topper det andet. “Rejsen til Saturn” er efter min mening det mest helstøbte og bedst fortalte album af dem alle.

Claus Deleuran – et vaskeægte geni
Jeg husker stadig den dag i 1996, jeg læste i avisen at Claus Deleuran var død. Jeg var dybt rystet og måtte læse det flere gange, før det rigtigt fes ind. Jeg oplevede meget klart, at dette var første gang jeg rigtigt havde været påvirket af at et menneske jeg ikke kendte var dødt. Jeg ved, der var rigtigt mange, som håbede på et nyt album i forlængelse af Pirelli & Firestone, når han blev færdig med det store Danmarkshistorie-projekt. Det var alt alt for tidligt og meget sørgeligt, for pokker, han blev kun 49 år. Claus Deleuran var et vaskeægte geni. Basta! “Rejsen til Saturn” er urimelig god og lavet med denne helt specielle finurlige, underdrevne og knviskarpe humor, Herr Deleuran mestrede.

Premiere og seje reklamer
Fredag d.26 september er en stor dag. Den nye animationsfilm “Rejsen til Saturn” har premiere. Jeg glæder mig til at se den. Jeg har ikke den store frygt for at filmen kommer til at tisse på det originale monument – Nok fordi den ikke vil prøve at ramme den oprindelige stil. Den skaber sin egen platform. Jeg gætter på, at det er et rigtigt godt valg. Jeg så nogle superfede virale reklamer for filmen, der underbygger mine antagelser: Se Carl Mar Møller, Mogens Glistrup, Ole Henriksen og Jørgen Leth udtale sig om filmen. Fedt! Under alle omstændigheder er det cool at “Rejsen til saturn” får en fortjent revival i medierne. Nok sagt!. Se den og læs den, dammit!!

Så kom den… Filmen baseret på William Gibsons cyberpunk klassiker Neuromancer. Eller rettere, så er den på vej. Underlig nok genlæste jeg bogen for et halvt års tid siden, og havde en konversation med min buddy om hvor dårligt det nødvendigvis måtte gå, hvis nogen ville forsøge sig med at filmatisere den. Jeg tror min pointe var, at der er så meget mellem linierne i den bog. En masse beskrivelser af ting fra fremtiden, der i meget høj grad gør brug af læserens indre forestillingsevne til at tegne et univers og en setting, så et forsøg på at filmatisere dette univers, ville på en eller anden måde gå galt, da en film af gode grunde ikke har det element af indre forestilling i sin fortællings-værktøjskasse.

Da jeg genlæste bogen stod det også klart for mig, hvor meget the Matrix trilogien egentlig er en slags ‘rip off’, eller i hvert fald i meget høj grad baseret på Neuromancer. William Gibson fandt vist på udtrykket ‘Matrix’, sammen med det nu håbløst out date’ede udtryk ‘Cyberspace’. Han beskriver også et undergrunds rasta samfund kaldet Zion, hvilket blev direkte scoret til Matrix reloaded.

En pointer til hvor de er på vel hen med denne film er måske denne film plakat, der er blevet diskueret en del på diverse blogs. Mange skriver, hvad jeg egentlig er lidt enig i, at den ser meget steampunk‘ish ud, hvilket er lidt mærkeligt, da Neuromancer er cyberpunk… en helt anden ting for nørderne.

Anyways… watevr. Folk må vel lave de film de har lyst til.