Det helt nye store

Keder du dig lidt for tiden?  Står det lidt stille i firmaet, og ringer kunderne ikke så tit? Har du ‘The Finanskrise Blues’? Savner du et godt slag grindcore? Så snup dog et spil Zombiegrinder min ven. Dette lille flashspil er the überkæwlness. For et par år siden lå det på viceland.com, og jeg spillede det flittigt hver gang jeg var inde og læse en af deres syge historier, men pludselig forsvandt det, og jeg troede, det var det sidste jeg skulle se til det. Forleden dag rejste spillet sig dog fra de døde, og det ligger nu igen på ubestemt tid på viceland. Så fat dog din oversavne shotgun og gør dig klar til at uddele et par headshots til de genrejste svin. (mere…)

Hvis det skulle være gået din næse forbi står urmoden denne sommer på KNALDFARVET PLASTIK. Smid dit rolex, casio, whatever lorte metal ur du købte sidste år i skraldespanden og il ned til den nærmeste urforhandler og køb fluks noget billigt plasktiklort i stedet, hvis ikke du vil være til grin i din omgangskreds. Plastik, plastik, plastik. Det var PLASTIK jeg sagde. Husk det, og husk at fortælle dine venner, at du læste det her på DetHeltNyeStore….. (mere…)

Så er det tid til at kigge lidt på nogen nye sneaks. Foråret er på vej, og de skarpe stråler afslører skidt og slid, så det må være på sin plads at komme med en lille personlig hjælpepakke til den slunkne verdensøkonomi. Jeg selv er blevet forment at købe nyt tøj af min kæreste, der er mere end almindeligt bekymret for mine shopaholic-tendenser. Hun har sat stolen for døren, og vil kun flytte sammen med mig, hvis jeg konverterer min kassekredit til et lån og betaler pengene tilbage…. og… snøft… hvis jeg ikke køber nyt tøj det næste halve år, eller noget i den retning. Inden denne urimelige straf blev udmålt, fik jeg tiltusket mig lov til at købe par nye hvide Supra Skytops og en ny computertaske. Men selvom man ikke kan købe kan man jo altid kigge… selvom hun faktisk også har forment mig adgang overhovedet at kigge på nyt tøj, fordi hun tror, at det vil friste mig. Det er godt nok trist, at det skulle komme dertil, at jeg skal finde mig i at komme under tøflen på den måde, men hvad gør man ikke… anyways så kigger jeg bare alligevel… så ta’ den diktator-kvinde…..

Da jeg så – ‘ulovligt’ – sad og kiggede lidt på mit foretrukne tøj-website i dag, fandt jeg så de perfekte sneaks… ikke til mig, men til hende. Det er også Supra skytops, men i den grad mere friske og frække end mine standard hvide af slagsen. Det er vist en ny model fra kongerne af high tops… Tjerk dem ud: Chad Muska Pro skytops med magenta leopard striber……Nastyyy shit. Jeg ved ikke om min ‘shopping ban’ også gælder gaver til kvinden selv, men jeg kan jo finde ud af det… måske jeg får lov… hvis jeg måske smider et par blow jobs med i hatten… jeg ved det ikke… men det er vel værd et forsøg.

Anyways så var der selvfølgelig også en del ting, jeg selv gerne ville have, blandt andet denne trøje fra Crooks and Castles og egentlig også denne kække røde skjorte, men jeg må jo ikke. argghhh…. Læg forøvrigt mærke til, hvilken patetisk shopaholic jeg i virkeligheden er…. Jeg må ikke købe, men så sidder jeg her og skriver blogs om alle de ting, jeg gerne ville købe…. hvis ellers jeg måtte. tsk tsk tsk. Håber ikke min kæreste læser det her, for så falder der da brænde i aften.

Jeg bruger som regel lang tid på at købe gaver. Det er bestemt ikke fordi jeg elsker at lede og finde på….Det er fucking svært, og mit elendige hovede er som regel ved at falde af under vejs af overtryk og pinsel.

Den anden dag var i top. Jeg skulle jeg naturligvis købe en gave, og faldt ved et tilfælde over den helt perfekte dims:  Zombie Pets.  Små søde kæledyr. Pakken indeholdt  både hund, papegøje, fisk, kat og naturligvis kanin – alle i herlig zombieudgave.  Døm selv. Jeg er for første gang nogensinde glad for den tykke, topsikrede plastik, der adskilte mig fra den alvorlige smittefare, mens de var i min varetægt. Sagen kan erhverves i en halvkælderagtig forretning på højre side af Istedgade ikke så langt fra Enghave plads på vej ned mod hovedbanen, Cph.V

Jeg har altså en svaghed for folk, der går imod strømmen. Jeg bliver så inderligt glad over at opleve mennesker, der virkeligt lever, og samtidigt har lyst til at dele ud af deres overflod til højre og venstre. Den overståede weekend var pænt crazy, og bragte sager til torvs, der efterlod mig forundret og betaget…fedt!

I lørdags var jeg en tur i byen med en kammerat, som havde lovet at vise mig “Karriere” – restaurant og cocktail bar og et af Københavns nyeste hotte steder. Stedet har lækker adresse på Flæsketorvet, og er noget af et eksperiement i lys og installationskunst. Interiøeret er vildt sejt med de oprindelige hvide fliser fra en grum slagtehusfortid, og nye operationsagtige lamper med grønt og rødt lys af Olafur Eliasson. Virkeligt et karismatisk sted. Jeg tror desværre vi kom på en forkert aften, for stedet havde en stemning af “same same”, og popmusikken drønede afsted, mens mojitoer blev kastet over disken til den scorelystne hob. Jeg kommer igen, når temaet er dunkende techno eller punk – Rammerne og musikken vil helt sikkert flyde sammen i en højere enhed….bbzzzzz…Vi måtte videre..

Det, jeg egenligt ville fortælle, var at vi endte på Amigo-bar. Stedet er et traditionelt tilholdssted for homoseksuelle og alle mulige festlige eksistenser. Stemningen er stort set altid i verdensklasse, og denne aften var ingen undtagelse. Klokken var henad 1:am, og der var ikke mange på Amigo. Vi havde det utrolige held at støde ind i en skøn prinsesse fra 1920′erne med næsten ægte vampyrbid, og hendes smukke veninde, der tilsammen var en eksplosion af ballade. Det viste sig at vores prinsesse og veninde sad og ventede på noget. De ventede på Leoparddrengen. Denne Leoparddreng havde vistnok via sin blog fortalt tøserne, at han ville komme senere denne nat, og vi ventede pludseligt alle i spændning.

Folk begyndte at vælte ind, og døddrukne sømænd måtte kastes overbord. Pludseligt stod han der…Leoparddrengen. Midt på dansegulvet med hvide sneakers, og en tætsiddende leopardtrickot fra fødder til fingerspidser og hals med en 20 cm lang hale lige i potten. Fantastisk!. Og så gav Leoparddrengen den gas. Det vildeste solodanseshow i en hurtig, balanceret stil, som ikke kunne andet end påkalde sig klapsalver. Jeg har indtryk af, at kattedyret fik en hård nat med at danse pigerne trætte.

Jeg synes det er så fedt, at nogen tør udstille sig selv, og skide på normer og rammer og andet BS og bare gi’ den gas. Kære Leoparddreng, du er coolness galore! Keep on truckin’!

Ja, min makker tog squ’ et billede… Jeg undskylder den ubeskriveligt ringe kvalitet