Der er noget med at når os danskere skal ha det rigtig sjovt, skal vi ha en masse øl og høre et par crazy sange alle kan synge med på, mens vi står og svajer rundt med vores bedste ven nede foran scenen. Folk fra andre lande forstår højst sandsynligt ikke, hvad vi har gang i, men vi har det sjovt. Bolværket har forståelse for denne særegne kotume og musikere, publikum og personale havde en herlig aften, kan jeg vist roligt sige. Bolværkets koncerter er en fest alle kan komme med til. Der er ikke nogen der er for grimme eller lugter for meget til at blive lukket ind, og der bliver disket op med sange som for eksempel ‘De kendtes vicevært’, der handler om en vicevært, der er vicevært for nogle kendte mennesker. Selve viceværten sangen handler om, var endog med til koncerten og præsenterede selv sangen. Så bliver det da ikke mere autentisk. Jeg mener at vide, at navnet ‘Bolværket’ refererer til nogle gutter der sidder nede på bolværket (en havnekaj, hvis nogen skulle være i tvivl) med en guitar og synger nogle fællessange med en kølig pils i hånden, og jeg kan kun sige at navn, form, indhold og performance alt sammen går i fin tråd hånd i hånd. Bolværket er en totaloplevelse! Jeg kan ikke sige andet end: Tjek dem ud min ven. mens du endnu kan få billetter. De spiller forskellige steder, og koncerter skulle vist blive annonceret på Facebook og Twitter, selvom det ikke virker som om, at de opdaterer særlig tit. I mangel af videooptagelser fra selve koncerten kan du tjekke dem ud i det her klip fra youtube, hvor de spiller et par numre på tømmerflåden. God fornøjelse!

Red Interactive Agency
Sitet for internetfirmaet “Red Interactive Agency” bor på den meget geekede adresse http://ff0000.com – Inviede ved, at dette er koden for farven rød. Her har de bygget et website, som er en blanding af et ganske almindeligt site, man kan klikke sig rundt på, med en drømmeverden ovenpå. Her kan man bevæge sig rundt som en avatar i form af en papirfigur og møde andre mens man læser om firmaets bedrifter.

Uncle Bob, slagteren
Jeg har besøgt ff0000.com en hel del gange som en slagter med navnet “Uncle Bob”. Jeg snakker med bastante damer i balkjoler, beskedne frøkener i højhalsede sorte kjoledragter, admiraler og politifolk. Jeg får lyst til at tale pænt, hvilket kan føles meget mærkeligt.

Drømmeland
Sitet er intet mindre end fremragende flot lavet. Man kan vandre rundt i landskabet eller tage sig en flyvetur op mellem skyerne, hvis man har lyst. Grafikken er “state of the art”, og den store indsats skaber en helt unik stemning og oplevelse…sejt!

[Stor udgave]

Klemte tæer og orange laces
Mine nye sneakers lever fuldt op til Nikes specielle brand for klemte tæer, til gengæld får man en trøstepræmie med et extra par orange snørrebånd, som jeg bruger lige nu. Det er de fedeste sko, jeg har set siden mine blå Supra sneakers stadig var blå!

What’s up sissies???
Hvis det ikke liiige var fordi jeg skal en tur til Jylland tidligt fredag morgen, så kunne jeg godt tænke mig at tage en tur i en gammel hostende Mazda B 2500 på motorvejen ved Københavns Lufthavn mellem kl. 7 og 8. Her kommer Obama nemlig kørende med sin kortege af agentbiler. Blandt dem er der en jeg vil køre op på siden af, rulle vinduet ned, stikke armen ud af vinduet med et mit baseballbat, knappe en dåseøl op, råbe “What’s up sissies???” og stirre ondskabsfuldt på dem gennem mine spejlbriller….og så vil jeg bøje mig ned og kysse min røv farvel.

6000 rounds/min
Op af taget på denne øse, vil der komme en mand med et maskingevær, der vil gennemhulle mig med 6000 skud pr. minut. Denne bil har jeg tænkt mig at anskaffe, når Obamas besøg er overstået. Han gider nok ikke tage den med hjem igen. Det kunne være så sejt at skabe plads i mylretiden med den…

Professortype
Synet af Niels Harrit bekræfter til en vis grad de fordomme, man kan have om en kemiprofessor: Han er høj, tynd, har halvlangt hår, der flagrer lidt, når han bevæger sig, og hans bukser holdes oppe af et par kæmpestore, sorte seler. Mit fokus flytter sig dog snart til de ting, manden fortæller.

Controlled Demolition
Foredraget har sit hovedfokus på den relativt mindre bygning (men dog på 47 etager), WTC 7, der styrtede sammen flere timer efter Twin Towers, uden at være ramt af fly. Harrit dokumenterer, hvordan bygningens top faldt ned lige så hurtigt som i et frit fald. Der var ingen virkelig stor brand i bygningen kun en række mindre kontorbrande, og myndighedernes forklaringer af WTC 7’s kollaps har været både tøvende og mangelfuld. Flere tilhørere kommer af og til med spørgsmål og ekstra detaljer, der for det meste kun bekræfter den mistanke, som Harrit bygger op, nemlig at WTC 7 blev ødelagt ved en kontrolleret nedrivning.

En sidste indvending
Her rejser jeg mig op og spørger, om ikke kollapset kan have skyldtes en brand i kælderen? Det har jeg hørt noget om engang. – Ja, svarer foredragsholderen, det var en professor fra DTU, som var i TV og fremkom med dén teori. Men WTC 7 havde ikke nogen kælder! Det vidste DTU-professoren åbenbart ikke. Det får selvfølgelig hele salen til at grine, mens jeg, rød i hovedet, efterhånden er ved at miste de sidste af mine forbehold for Harrits konspirationsteori.

“Hvor melder man sig ind…?”
Nu er der pause, og jeg henter en kop kaffe i kulturhusets café og siver rundt mellem et bredt udsnit af nørdede programmør-typer, ældre mennesker og unge piger, der summer af konspirationsteorier og allerede glæder sig til næste foredrag i bevægelsen. Jeg skynder mig tilbage på plads inden foredraget går i gang igen. – Er der er en lokalafdeling, man kan melde sig ind i? Det er min sidemand, en midaldrende herre, der spørger. Jeg henviser venligt til de to damer, der sidder ved et bord henne ved indgangen, og som jeg betalte mine 25 kr. for at komme ind. Egentlig er jeg nervøs. Det er lidt som at miste sin mødom. Er jeg på vej til at begynde at tro på konspirationsteorien?

Forklaringen: Nano-termit
Foredraget går i gang igen, denne gang med fokus på stoffet nano-termit, som brænder med en ekstremt høj temperatur og angiveligt blev fundet i store mængder i tomten efter World Trade Center. Det, der før var mystisk, har altså en naturlig forklaring, nemlig at nogen havde mineret bygningen (og de to tvillingetårne) med dette stof og et stort antal sprængladninger. Det understøttes af en lang række indicier, blandt andet at jorden på Ground Zero var gloende varm i månedsvis efter 9-11. Denne naturvidenskabelige forklaring, sammenholdt med såvel bygningens ejers, myndighedernes og politikernes dybt mistænkelige opførsel lader efterhånden ingen tvivl tilbage. Jeg synker en klump, mens alle klapper og foredraget er slut.

9-11 was an inside job
På vej ud stopper jeg ved bordet med de to damer, da jeg ser lidt på nogle materialer, man kan købe. Om noget tid skal jeg til Konspirations-Aften med gutterne, og jeg har brug for et bidrag, jeg kan tage med. Der kan ikke være nogen tvivl: Jeg køber alle tre DVD’er i en serie for næsen af en fyr, der også langede ud efter dem. Jeg køber også bogen ”Det nye Pearl Harbor” af David Ray Griffin (med forord af Frank Grevil). Da får jeg øje på nogle klistermærker med teksten ”9-11 was an inside job” – Dem kan man bruge til at klistre på postkasserne! siger en ældre dame. Jeg nupper et ark og betaler. Hvis du ser sådan et klistermærke på en lygtepæl eller en postkasse, ja, så er det måske mig, der har sat det op.

Bygning 7 faldt sammen på samme måde, som når en bygning rives ned med sprængstof.

Niels Harrit demonstrerer frit fald ved at lade en hårbørste falde på gulvet.

Niels Harrit i Go’ Morgen Danmark

http://www.i11time.dk/

Pigesjov på skolebænken
Det ser ud til at Hanks forfatterkarriere går skidt, og skal undervise på et universitet. Her kommer han vist i nærkontakt med en del tøsebørn – formentligt helt uden egen skyld. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at de kan matche sæson 2, som jeg synes glimrede ved et helt fantastisk persongalleri. Specielt vil jeg savne figuren Lew Ashby, som nok ikke er med denne gang, eftersom han tog billetten i sæson 2. Faktisk har jeg snydt, og tjekket rollelisten på IMDB, og min ynglingslolita, Mia, er heller ikke med. Det er nærmest træls. Gudskelov er Charlie Runkle (aka. King of Fuck mountain) stadig med, så lur mig om det ikke bliver cooool…

Se også:

• Californication official homepage
• Californication season 3 – Sneak peek
• Californication season 3 – behind the scenes

Urban cykling på den hårde måde
For Danny MacAskill er cyklen en del af kroppen.  Et hegn er noget man kan bruge til at køre på eller hoppe over. En stolpe et sted at lande på baghjulet, og tilsammen udnytter han byens ting til at lave ballade. Han er god….sindsygt god. Filmen er samtidigt fedt produceret. Se & nyd den – og husk at trykke på HQ-knappen. Jeg bliver glad af at se denne fyr køre på cykel. En af mine kolleger brugte ordet “frihed” om ham, og det er rigtigt – man får en fornemmelse af frihed af at se ham gi’ den gas. Sejt!

Gearing up
Da min gamle 9.6V Black & Decker akkumulatorbormaskine døde for nogle måneder siden, blev jeg helt glad. Den havde arbejdet trofast i mange år, klaret opgaver trods dårlige odds, men var på bunden en svækling uden muskler. Nu var tiden kommet til geare op. Få noget, der sparker røv… valget blev Metabo BSZ 18 Impuls, og min melding er: Yippeee… Kom nu ind i kampen, og køb noget kram næste gang i stedet for det billige skrammel til 200 kr. i Silvan, der holder fint i måske endda lang tid…denne lange tid tilbringes desværre i helvede. Sandheden er, at livet er for kort til dårlige svagpisser-boremaskiner!!

Fusk til 2.300 slag i bagen
Den var ikke gratis, 2.30o kr, hvilket rent faktisk var ret billigt for dette vidunder, som sælges for op til 4.5K. Men så fik jeg også fornøjelsen af at handle med en fusker, der brød samtlige regler for handel på nettet… men jeg fik den, selvom jeg nåede at fortryde flere gange under vejs. Pyyyh. Nok om det!

Opgave #1
Den første opgave min maskine skulle testes med, var at skrue en træ-rafte fast i en stor, fed bærende bjælke med den største skrue jeg nogensinde har haft. Jeg havde prøvet med min gamle maskine, og den døde, da skruen var 4-5 centimeter inde. Til min store skuffelse kunne den nye maskine kun skrue lidt dybere….indtil jeg gearede den ned…hehe….SÅ tog den så hårdt fat, at mit håndled blev drejet så kraftigt med rundt, at jeg var øm bagefter. Jeps!…man skal holde fast, når man har sådan et monster i hænderne. Åh ja, det kunne jeg godt skrive mere om :-)

Accessories
Min maskine blev leveret i en lækker, hård plastikkuffert med to Li-Ion batterier og en luftkølet lader…..yummeee. Det er ret vigtigt at få en maskine, der bruger Li-Ion batterier, da den type kan lades flest gange, og er ligeglad med, om batteriet har været helt afladt sidst.

Jeg er glad og opgraderet…prøv det selv. Du vil elske det. Husk, at det er din ret, at have supergear.

Hvis du læser dette, må vi gå ud fra, at du på en eller anden måde intereserer dig for zombier. Zombier er det største ord i vores tag-cloud ude i venstre side af sitet, så du kommer ikke uden om, at vi skriver om zombier her. Zombier er seje, fordi de er pisseligeglade med alt lortet. De æder bare nogle svin og skider på det hele. Folk der giver headshots til zombier, er endnu sejere fordi de har kastet alle hæmninger over bord. De har set deres frygt i øjnene og plaffer headshots afsted som stod de i en boldbod i tivoli.

Zombiegrinder er fedt, fordi musik og gameplay går op i en højere enhed… men selvfølgelig kun, hvis du kan li at høre larmende høj metal. De tre grindcorebands Regurgitate, Inhume og Last Day of Humanity leverer det sejeste soundtrack til Zombiegrinder, hvor en lille fed skaldet mand spæner afsted mens han fyrer sin shotgun af i hovedet på de levende døde. Når musikken går ned i tempo kører spillet i slow motion og du kan lave stunts med at flyve langsomt gennem luften som vi kender det fra The Matrix og lignende. Der er så meget stil og klasse over det her spil, så du ikke fatter det.

Kongerne af ÜBER seje ure Nixon, er selvfølgelig med på noderne, og udgiver for tiden nogle limited edition plastik udgaver af deres ny-klassiker Player-ure The Rubber Player. I onsdags udkom nummer to i rækken. Et RØDT ur lavet ud af det sejeste plastik. Udgravet i de fineste plastikminer på elfenbenskyten. Og Nixon stopper ikke der: The Newton, The Answer, The Outsider. Men Nixon er bare med på en bølge, der har rullet et stykke tid allerede. Nooka watches, har en del farvede plastikure af typen, der viser tiden i nye grafiske konstellationer af timer, minutter og sekunder, og Flud watches har The Cartridge. Vestal har også lavet en plastikudgave af deres superseje Destroyer. og så har de lavet Datamat. Et ultra-retro ur i skriggrøn med lommeregner.