Det helt nye store

Hvis det skulle være gået din næse forbi står urmoden denne sommer på KNALDFARVET PLASTIK. Smid dit rolex, casio, whatever lorte metal ur du købte sidste år i skraldespanden og il ned til den nærmeste urforhandler og køb fluks noget billigt plasktiklort i stedet, hvis ikke du vil være til grin i din omgangskreds. Plastik, plastik, plastik. Det var PLASTIK jeg sagde. Husk det, og husk at fortælle dine venner, at du læste det her på DetHeltNyeStore….. (mere…)

Jeg husker temmelig tydeligt dengang jeg var en lille knægt, og min bedste ven Thomas fik en Commodore 64 computer. Vi kunne sidde oppe på hans værelse og spille på den dagen lang, mens vi  åd citronmåner og drak Earl Grey te, indtil hans mor kaldte op, at nu skulle Thomas spise, og jeg skulle skride hjem. Når man skulle loade et spil satte man et kassettebånd i den tilhørende båndoptager, der efterfølgende ville udstøde nogle skrigende computer-hyle-toner. Det er den samme lyd man hører i tidlige tecknologi-fikserede science fiction film. Den lyder noget i retning af: dviiiiiidruuuuuuukriiiiiiidreeeeeeeekraaaaaaaa, og er sådan en rigtig computerlyd, som desværre er gået af mode i mellemtiden. Lydene var såmand blot data indspillet på magnetstribe-bånd, og det kunne oversættes af computeren og blive til forskellige spil, med små farvestrålende pixelerede mennesker, der rendte rundt i lige og diagonale linier på tv-skærmen og lavede forskellige simple opgaver. Til tider kunne spillet ikke blive loadet, da der af gode grunde er en del usikkerhedsmomenter i denne dataoverførselsform. I så tilfælde kunne man med en lille elektriker skruetrækker indstille tonehovedet ved at skrue nede i et lille hul. Fildeling dengang var også temmelig simpelt, da man bare kunne overspille båndene i en båndoptager. Der var ikke så meget fokus på kriminaliseringen af det dengang, da alle mennesker ‘overspillede’ – som vi kaldte det – bånd med mestendels musik men også computerspil.

Gammelt shit til dig
Jeg fik et gensyn med en Commodore64 da jeg sad og kiggede rundt på The Obsolute Technology Website. Dette fantastiske site indeholder historie, data, tech notes og ikke mindst billeder, af en lang række gamle maskiner fra computerens spæde barndom. Til min store ærgrelse mangler de dog en side om et for mig temmelig oplagt emne nemlig Sinclair ZX-Spectrum, der også var en af de helt tidlige massivt udbredte spil-maskiner. Den har dog en inaktiv plads i menuen…. så måske der er noget på vej???

5 tommers bærbart vidunder
En af mine ynglingsmaskiner må være Osborne 1′eren, der efter sigende er den første bærbare computer på markedet. Det er ikke en laptop, da den er lidt for stor til det, men den er bærbar, da den kan pakkes sammen og bæres omkring…. Den ligner noget som en lidt for udspacet 12 årig nørd har lavet ud af sin mors gamle symaskine, som en rekvisit til sin hjemmelavede science fiction film.

Så bliver det ike mere retro… hvis man selv var der altså
The obsolete Technology Website har også en afdeling med gamle computerreklamer. Blandt andet denne reklame for Texas Instrument 99.2′eren med vores allesammens tv hyggeonkel Bill Cosby. Så bliver det da ikke mere retroagtigt…. for helvede tjek lige mandens striksweater…

To af mine venner bildesignerne Jesper Hermann og Christian Brandt designer de sejeste biler. De er lige blevet færdige med at designe en ny superbil Zenvo ST1 for et dansk firma. Bilen kommer vist til at koste en farlig masse milloiner at købe, så det er nok de færreste der lige har råd, men man kan jo altid kigge.

Desuden vil jeg egenlig også gøre lidt reklame for mine egne design skilz, da jeg er manden bag deres website og logo. Tjek det ud. Det er noget herresejt shit.

Jeg tror godt jeg kan sige, at størstedelen af redaktionen på ‘Det helt nye store’, er rimelig vilde med ure af mærket Nixon. personligt ejer jeg tre forskellige modeller. Jeg har købt dem online, og jeg ville nok have flere, hvis ikke banken havde inddraget mit kreditkort. Der er et Nixon ur for enhver smag, men en stor del af dem er retro på en måde, der kan måle sig med gamle originale vintage Goldlis ure. De er firkantede, de er digitale, de har store tunge metalkæder… Jeg tjekker jævnligt kataloget, og opdagede, at de har et par nye ting, jeg kan li’. The Ticket i helt sort, elegant, måske lidt playboy, og hvis du scroller lidt i modellerne under The Rotolog Vil du se, at der er kommet nogle nye med noget farvestrålende grafik på. The Rotolog er en af de modeller, jeg gerne vil eje et eksemplar af. Der er nogen der siger, at et ur, er det eneste smykke en mand kan gå med, og så er det jo egentlig meget fedt, at man kan få den slags ure.

Jeg har altid været en sucker for at rode efter gammelt ragelse. Hvor jeg bor er der et rum til storskrald, hvor alt fra byggeaffald til 80′er hifi ender. Som regel er der ikke meget at komme efter, men jeg har alligevel samlet adskillelige sager fra dette paradis: Et lækkert gammelt tøjskab, en køkkenhyldedims samt et spisebord, der er endt som et rigtigt grimt sofabord med afsavne ben (det er egentligt pænt sygt at gemme det).

For ikke så længe siden var nogen blevet rigtigt træt af en kasse fyldt med gammelt computergear, kuglepenne, cd’er og andet crap. Og ja – det var gået helt galt for den stakkels udsmider. I kassen lå et ægte Goldlis Quartz Collection ur, som sikkert har kostet helt op til måske 200 kr. Det var pænt nasty, så det blev pudset grundigt og kæden fik en overnatning i sprit. Men prøv lige at tjekke det ud: Et superretro-ur, med rigtigt lækker lilla tone. Det her styrer for vildt og ber’ om en tur på café i overhalingsbanen!…yeah baby yeah!