Don’t forget to kill the cat
2. april 2009 afDa jeg læste en blog her på sitet, som blandt andet handlede om problemer med at lov til at købe ting og sager for sin kæreste, kom jeg til at tænke på en historie, jeg hørte for flere år siden.
Det er en fortælling fra den arabiske verden, om en ganske ung dreng og pige, der lige var blevet gift, og efter alverdens festligheder blev bragt til brudesengen. Nu lå de der i det halvmørke rum, kun oplyst af stearinlys, for første gang helt alene sammen, nøgne, sårbare og nervøse over, hvad der nu skulle ske. Der var ganske stille, og forsigtigt kiggede de på hinanden. Pigen tog sin hånd op og strøg drengen over kinden.
Der kunne pludseligt høres en svag puslen ude i rummet, og drengen spidsede ører.
“hvad var det?”, udbrød han.
“Det var ikke noget”, sagde hun, og lod sin hånd løbe gennem hans hår.
Igen hørtes et eller andet, der rørte på sig et sted ude i mørket.
“Der er altså noget”, sagde drengen, og satte sig halvt op. Pigen trak ham ned i sengen igen og hviskede, at han skulle glemme det, og lægge sig ned til hende.
Igen kunne der høres en lav skramlende lyd, og drengen trak det ene ben ud af sengen og kiggede ud i mørket.
“Kom nu her og læg dig ned hos mig – det betyder intet i denne smukke nat”, bad pigen og rakte en hånd ud mod ham.
“NEJ”, råbte han, rejste sig og gik ud i det mørke rum. Efter lidt skramlen kom han tilbage med en kat i hænderne. Resolut, og med et let knas, brækkede han nakken på katten, gik hen til vinduet og smed den ud i natten. Tilfreds med sig selv gik han tilbage til sengen med den opskræmte pige, lagde sig ned til hende og holdt hende tæt ind til sig, hvorefter de elskede til den lyse morgen.
Pointen i denne historie er, at den unge dreng viste pigen, at ting, han fandt vigtige, ikke blot kunne ignoreres. Samtidigt demonstrerede han hvor slemt, men samtidigt også hvor skønt og fantastisk, deres forhold kunne være. Dette ægteskab ville helt sikkert blive langt, ligebyrdigt og lykkeligt.
Det er også derfor at arabiske mænd, der har problemer med deres stride koner, kan risikere at blive drillet med “You forgot to kill the cat!“.

Tags: parforhold, under tøflen

2. april 2009 at 22:47
I sympati med mine mindre fætre og kusiner afskyr jeg den historie. Men den minder mig om, at jeg vist må få skrevet en omtale af Alamut en af dagene.
3. april 2009 at 07:39
Øh… dvs. hvis kvinden forbliver bange for ham, så skal de nok leve lykkeligt?
Hurra!
———-
Jeg går ret meget ind for traditionelle kønsroller – i form af, at jeg absolut ikke ønsker at kastrere min mand, og selv gerne vil behandles som kvinde. Men at vise sin styrke, ved at slå en skabning der er svagere end en sig selv – viser ikke styrke, men svaghed.
Jeg kan godt se symbolikken i historien. Og jeg kan også se, hvor forfatteren vil hen med det…
Men det er netop sådanne historier, der er skyld i, at Afghanistan f.x gerne vil indføre lov om, at kvinder ikke må sige nej til sex. :(
3. april 2009 at 08:00
@Leoparddrengen, @Erna
Da jeg viste dette indlæg til min kæreste, reagerede hun nogenlunde ligesom jer. Jeg vil gerne fastholde at dette er et “eventyr”, som prøver at illustrere et parforhold bundet sammen af kærlighed, og ikke, hvad vi efterhånden alle tror foregår i den del af verden: Tvang og misbrug. Der foregår helt sikkert en masse ballade, men jeg tror også der findes ægteskaber, hvor kvinde og mand rent faktisk elsker hinanden, og hvor rammerne ikke kun beskrives med en lovfæstet ret til voldtægt i hjemmet.
Jeg kan godt få øje på, at historien kan tolkes som et voldspræget forhold, hvor manden bestemmer og kvinden adlyder. Det var ikke ånden i den, da jeg hørte den. Det drejer sig i al beskedenhed om at slå et slag for sine holdninger – ikke ret meget anderledes, end hvad der også gælder herhjemme… jeg vil nok ikke anbefale at benytte katte som middel – retorikken i disse lande kan godt være lidt svulstig.
Jeg synes rent faktisk, at denne svulstige retorik ofte er anledning til store misforståelse mellem de arabiske lande og vesten. Jeg har oplevet adskillige tv-aviser, hvor jeg føler (uden egentligt helt at vide det) at den direkte oversættelse af arabisk til dansk flytter meningen fra ordene over på retorikken.
3. april 2009 at 08:53
Jeg ved godt, at det er et eventyr. Jeg er stor fan af arabiske historier og har genlæst flere af historierne fra 1001.
Det er en voldsom historie, og hvis man ikke er opdraget i det samfund lyder den meget grotesk.
Jeg vil dog bemærke – eftersom jeg har rødder i islam, at for mig er det ligegyldigt om historien var fra øst, vest nord eller syd. Så er det en lidt forkvaklet måde at vise sin kærlighed på.
Det er lidt som at slås om jomfruens gunst. Den kan være smukt men også indeholde alle de andre nuancer.
Til sidst – så tror jeg absolut heller ikke på, at alle kvinder iden islamiske verden er undertrykt og ulykkelige.
Jeg talte med en veninde, hvis var er fra Israel, og hun siger, at mændene virkelig er under tøflen og mammas boys i Israle – da kvinder også har værnepligt.
Mange kvinder har behov for at få sat grænser – ellers udnytter de friheden og ender med at blive forvirret ;)
Haha og jeg skal have et fag der hedder “Postfeminisme” næste semester..
3. april 2009 at 21:24
@Parry:
Skal lige slå fast at jeg ikke forholdt mig til historien som sådan – hvis det havde været en sød lille hundehvalp havde jeg ikke brokket mig – men man må jo beskytte familien, lissom :)
3. april 2009 at 22:55
@Leoparddrengen
Doooh…I see – jeg opfattede det som du havde en eller anden slags familie i den den islamiske verden, selvom jeg husker dig som rimeligt meget dansk. Crazy…jeg er vist ikke så kvik om morgenen ;-)
4. april 2009 at 21:01
Jeg synes stadig, at det er en grotesk tankegang :)
4. april 2009 at 22:10
Hmmmm… hvad nu hvis det bare var en mus, han havde mast, eller en natsværmer, der nænsomt blev lukket ud af vinduet? ;-)
5. april 2009 at 12:16
En natsværmer, der nænsomt bliver lukket ud af vinduet er fint nok. Haha
Men selv en mus er et levende væsen og man skal ikke demonstrere sin magt på andre levende væsner :)
… Resolut, og med et let knas, brækkede han nakken på katten, gik hen til vinduet og smed den ud i natten. Tilfreds med sig selv gik han tilbage til sengen med den opskræmte pige, lagde sig ned til hende og holdt hende tæt ind til sig …
Der er sådan en smuk symbolik i det der. Især det med “og med et let knas, brækkede han nakke på katten” – det hele er tilrettelagt i den historie. Det er en magtdemonstration også i form af – “hvis der er noget jeg synes er vigtigt, reagerer jeg uden tøven”.
Katten har en farlig selvstændighed, katten er ikke noget du kan styre, ligesom hunden. Den er forbundet med seksualiteten og især den kvindelige seksualitet. Der er en grund til at heksens hjælpere var den sorte kat. :)
5. april 2009 at 20:25
Ak ja, Jeg kunne ikke dy mig for at putte lidt ekstra guf i den aflivning. Jeg husker ikke de originale detaljer så godt, men jeg er ret sikker på at der blev gået til den… Det er meget interessant at du fokuserer så meget på det katte-kræ. Jeg har aldrig tænkt over den historie på den måde, du beskriver det her. Jeg har kun funderet over voldsomheden og spillet mellem de to involverede.
5. april 2009 at 22:39
Jeg er lidt af et kattemenneske, og små katte har meget store pladser i mit hjerte ;) Hvorfor tror du, at jeg jagtede leoparddrengen den nat?
Nej spøg til side, grunden til, at jeg fokuserer så meget på katten, er fordi jeg nok er lidt erhvervsskadet, og sikkert et eller andet sted overfortolker. Men jeg ved, at folkeeventyr altid indeholdt en masse symbolik, hvilket jeg kunne forestille mig, at arabiske eventyr også gør – eller jeg ved, at de gør.
Desuden så tvivler jeg ikke på, at der blev gået til den.
Er du nogen sinde kommet på tværs af 1001 nat? Det er jo rent massakre og porno ;) – kunne sagtens misforstås for en Paris Hilton film ;)
7. april 2009 at 20:59
Det er synd for katten!!!
9. april 2009 at 18:23
@Erna
Massakre og porno!, disse er jo i min genre-top-2, og så i kombination…yiiihaaa!! :-) Jeg får helt lyst til at genopfriske bekendtskabet, med 1001 nat…
@Lorenzo
“…med et let knas brækkede han nakken på Lorenzo “Gunsmoke” Whitaker, gik hen til vinduet, og smed ham ud i natten…”, meget mere catchy og samtidigt er der taget et yndigt hensyn til de små stakkels pussenussedyr. Heeeee
10. april 2009 at 09:17
@Parry
Altså kun mærkelige mennesker kan ikke lide massakre og porno. :)