Leoparddrengen gir’ den gas
18. marts 2009 afJeg har altså en svaghed for folk, der går imod strømmen. Jeg bliver så inderligt glad over at opleve mennesker, der virkeligt lever, og samtidigt har lyst til at dele ud af deres overflod til højre og venstre. Den overståede weekend var pænt crazy, og bragte sager til torvs, der efterlod mig forundret og betaget…fedt!
I lørdags var jeg en tur i byen med en kammerat, som havde lovet at vise mig “Karriere” – restaurant og cocktail bar og et af Københavns nyeste hotte steder. Stedet har lækker adresse på Flæsketorvet, og er noget af et eksperiement i lys og installationskunst. Interiøeret er vildt sejt med de oprindelige hvide fliser fra en grum slagtehusfortid, og nye operationsagtige lamper med grønt og rødt lys af Olafur Eliasson. Virkeligt et karismatisk sted. Jeg tror desværre vi kom på en forkert aften, for stedet havde en stemning af “same same”, og popmusikken drønede afsted, mens mojitoer blev kastet over disken til den scorelystne hob. Jeg kommer igen, når temaet er dunkende techno eller punk – Rammerne og musikken vil helt sikkert flyde sammen i en højere enhed….bbzzzzz…Vi måtte videre..
Det, jeg egenligt ville fortælle, var at vi endte på Amigo-bar. Stedet er et traditionelt tilholdssted for homoseksuelle og alle mulige festlige eksistenser. Stemningen er stort set altid i verdensklasse, og denne aften var ingen undtagelse. Klokken var henad 1:am, og der var ikke mange på Amigo. Vi havde det utrolige held at støde ind i en skøn prinsesse fra 1920′erne med næsten ægte vampyrbid, og hendes smukke veninde, der tilsammen var en eksplosion af ballade. Det viste sig at vores prinsesse og veninde sad og ventede på noget. De ventede på Leoparddrengen. Denne Leoparddreng havde vistnok via sin blog fortalt tøserne, at han ville komme senere denne nat, og vi ventede pludseligt alle i spændning.
Folk begyndte at vælte ind, og døddrukne sømænd måtte kastes overbord. Pludseligt stod han der…Leoparddrengen. Midt på dansegulvet med hvide sneakers, og en tætsiddende leopardtrickot fra fødder til fingerspidser og hals med en 20 cm lang hale lige i potten. Fantastisk!. Og så gav Leoparddrengen den gas. Det vildeste solodanseshow i en hurtig, balanceret stil, som ikke kunne andet end påkalde sig klapsalver. Jeg har indtryk af, at kattedyret fik en hård nat med at danse pigerne trætte.
Jeg synes det er så fedt, at nogen tør udstille sig selv, og skide på normer og rammer og andet BS og bare gi’ den gas. Kære Leoparddreng, du er coolness galore! Keep on truckin’!
Ja, min makker tog squ’ et billede… Jeg undskylder den ubeskriveligt ringe kvalitet
Tags: amigobar, karrierebar, leoparddrengen, vampyrbid
Facebook 
Delicious
19. marts 2009 at 08:46
Skal prøve at keep on trucking – godt at høre der sættes pris på én :)
Man kan som regel regne med jeg er i byen, og som regel på Amigo (går dog også enkelte gange andre steder) i weekenderne i ulige uger – ikke altid som Leoparddrengen, men prøver altid at gøre det lidt udover det sædvanlige… vi har jo kun det skæg vi selv sidder på.
Din blog virker iøvrigt ganske interessant – den skal checkes nærmere ud!
19. marts 2009 at 10:56
Hey…fedt at høre fra dig. Jeg tror altid, jeg vil holde øje fremover. Det var altså bare en fed aften!
Ciao,
Parry
19. marts 2009 at 12:22
Vi kan godt blive enige om, at Amigo Bar (!!) ikke sauna, men bar er det nye tilholdssted.
Tænk at bo på Frederiksberg i 10 år, uden at opdage det.
19. marts 2009 at 14:47
Dog lige en tilføjelse til ovenstående – i næste “vindue” (den 27.+28.) er jeg næppe at finde; jeg skal på skoletur med min ældste søn, så der er Leoparddrengen udenbys.
I øvrigt en anden ting det kan være meget godt at vide om Amigo: de skifter bartenderhold i lige og ulige uger, hvilket også betyder noget for stemningen; det er nu ikke bare derfor jeg kun er der i ulige, det har med børneskema at gøre :) – men i lige uger er klientellet som regel mere mgp-fixerede.
19. marts 2009 at 15:37
@Erna: Oh yeah!! Jeg kendte nu udmærket stedet i forvejen, men har aldrig mødt vores fælles bekendte før.
@Leoparddrengen: Jeg kan næsten høre at du ikke er den store mgp-fan. Jeg er ikke, men det er nu sjovt, når der bliver sunget derinde.
19. marts 2009 at 17:47
@Parry:
Nja, det er nu ikke fordi jeg har det store imod mgp – det er mest at musikken ikke altid passer så godt til min dans – selvom jeg efterhånden har fundet ud af at danse til det meste.
Når du siger sunget – mener du så generelt syngen-med, eller Karaoke? For de havde jo fast Karaoke engang, men det har været stoppet et par år efterhånden – vist nok på grund af naboklager.
19. marts 2009 at 19:17
Shit, jeg er godt nok ny i faget her, kan jeg høre på det hele.
Men jeg har købt en buksedragt til imorgen – med blomster over det hele (Min sidder dog ikke tæt).
Og tager to tøser med. ;)
@ Leoparddrengen: Mgp styrer for hårdt. Det var noget af det interessante, der kom igennem censuren i x- Jugoslavien i 80′erne ;)
20. marts 2009 at 08:43
@Erna:
Altså før det blev x? Der slap så også lidt igennem i 70′erne kan jeg røbe: http://leoparddrengen.blogspot.com/search/label/una%20paloma%20blanca
20. marts 2009 at 10:09
@Leoparddrengen:
Jeg synes det er fedt når folk synger med. Jeg vil helst have originalen i baggrunden.
+@Erna:
Det har altså ikke været sjovt, hvis noget af det mest spændende, der slap gennem censuren var mgp…. ak&ve….det var værre tider, end jeg troede. På den anden side kan jeg godt huske, at jeg selv sad med en båndoptager ved siden af fjernsynet som knægt for at optage sangene. Min søster annoncerede, hvem der sang, og så kom nummeret…i sindsvag dårlig kvalitet naturligvis, men det var squ’ lige meget. Jeg husker et år, hvor Finland havde en tyk, mandlig fløjtespiller, som spillede og sang med sin dybe stemme. På båndet kunne man høre hele familien fnise, selvom man ikke måtte.
20. marts 2009 at 14:56
@Leoparddrengen
WTF?? – det er et Hollandsk Band, der spiller i x-Jugoslavien, men billederne viser Grækenland? Skønt, kun i 70′erne var sådan noget muligt. Jeg kan dog ikke udtale mig om 70′erne, var jo end ikke forestillet dengang ;)
@Parry
Nu ska’ du passe på. Mgp er er noget af det bedste, og stadig den dag idag, sidder jeg klistret til skærmen fra start til slut og elsker det.
Men vi fik også set er par italienske spagetti westerns i ny og næ. Cosby og Co. og jeg glemmer aldrig Dyre Kirkegården, som mine forældre lod mig se, til trods for at jeg var 4 – wtf sker der for 80′er forældre, og hvorfor er vi blevet så snerpet idag?
Jeg kan faktisk huske det år x-Jugoslavien vandt (tor det var året før krigen begyndte i Kroatien ) så vi taler 90. Da gjorde jeg præcis det samme med vindersangen. Desværre forstod jeg ikke pointen med det hele, så jeg sang mens jeg optog, så også min optagelse blev ødelagt. :(
20. marts 2009 at 16:01
@Erna
Du skal helt sikkert have lov til at elske melodigrandprix alt, hvad du har lyst til :-). Jeg er nok mere typen i “elsker at hade”-ringhjørnet, så jeg må nok krybe til bekendelse og indrømme at jeg har set nogle…øh…mange..eeeh..næsten hver gang. Men det betyder altså ikke, at jeg sidder og lytter til det, når jeg lige skal smide stængerne op på sofabordet.
Angående turen med dyrekirkegården som fireårig. Det minder mig om to ting:
1) En dame jeg kendte som barn, der tog sit barnebarn ind for at se “Ilse: Hunulven fra SS”, i den tro at det var en dyrefilm…heee
2) Jeg fik selv som barn klistret øjenlågende fast i panden, og blev holdt fast foran fjernsynet til tyske vampyrfilm som ca. 6 årig. Siden har jeg været rædselsslagen for den slags krapyler, men også været ret draget af dem. Min far påstår, at jeg insisterede på at se det..hmmm
Det er faktisk ikke så længe siden jeg læste en roman, der overraskende nok viste sig at handle om vampyrer..”Historikeren” af Elizabeth Kostova. Det føltes som om det var meningen at netop jeg skulle læse den, for det var en bog jeg greb ned fra hylden på biblioteket, uden at ane noget som helst om den. Og så var den endda ret så skummel – kan anbefales alle med vampyrfobi – det bliver kun værre!
20. marts 2009 at 16:27
Jeg takker ydmygt for tilladelsen :P
Altså mgp er lidt ligesom Diskofil (som jeg i øvrigt også elsker over alt på jorden (De spiller på Code d. 25.03)) – Alle hader det, men alle ser det, og de ville aldrig indrømme det. Jeg kan godt lide at stå ved skumle ting jeg holder af og dyrker. Bare lige for at provokere.
Men nu er det meget får mgp sange, der rent faktisk er gode, men et par kan altid findes, og som oftest kommer de på efter Diskofil og alt det andet. Bare lige for at manifestere, at det er her vi er.
Men altså husk “kloden drejer” og “Waterloo” er også sange fra mgp
Jeg var bange for vampyrer som lille – som i rigtigt bange. Men pludselig holdt det op, og jeg har elsket alt der indeholder vampyrer siden. -især film.
Frygten er der stadig, nu er den bare over for zombier. Jeg HADER zombier. Har du iøvrigt set REC? Jeg døde den dag.
Og tænk at du turde sidde sammen med mig, når jeg har de to “Bidemærker” på mig. Hehe
20. marts 2009 at 19:09
@Erna: Narj, det var nu ikke The George Baker Selection der spillede på hotellet, det var hottellets eget (og meget bedre) band. Men af en eller anden grund er de ikke at finde på YouTube (sikkert imperialistisk censur).
Men sangen var jo trods alt kommet ind i landet. (De spillede også Guantanamera, men det er jo en Cubansk sang, og har vel som sådan været acceptabel – også selvom den er fra før Castro. Iøvrigt fantastisk der findes en evergreen omhandlende det sted – Guantanamo.)
22. marts 2009 at 22:08
@Erna
Yes – er er mange udødelige hits i mgp, og disse fungerer perfekt inden for deres kitchede ramme. Og jo, det er squ’ da sjovt ind imellem.
REC kender jeg ikke, men jeg tjekkede lige traileren – eew, herligt skummel – den er noteret!. Minderumiddelbart noget om “The Ring”, som er et af de bedste gys jeg længe har set.
Du skal vide, at jeg aldrig går ud efter mørkets frembrud uden spidse træpæle og en hammer i inderlommen , så jeg er altid på vagt, når jeg genkender bidemærkerne. Sjovt, at du hader zombier. Redaktionen her på sitet er pænt optaget af emnet. Der er en længere serie blogs, der er tagget med “zombier”… Det er altså det helt nye store med zombier.
23. marts 2009 at 10:10
@Leoparddrengen
Tja vi i x-Jugoslavien var heller ikke rigtige kommunister, vi var socialister. Vi kunne også godt lide Chuck Norris. Dyrekirkegården kom jo desuden igennem.
Og du blev også budt velkommen.
Men der var langt mellem de gode ting. Derfor mgp var så stor ;)
@ Perry
Kitsch skal man ikke kimse af. Det er jo lidt ligesom fake guld. Man ved, at det ikke er rigtigt, men det skinner og er billigt, og så bliver man lokket ;)
REC er nok en af de mest ubehagelige zombiefilm jeg længe har set – ps husk det skal være den spanske udgave fra øh 07 tror jeg. Og IKKE den amerikanske fra 08!
Jeg hader ikke zombier, jeg er bare bange form dem. Og “The Ring” – er intet i forhold til – selvom jeg i to uger efter den film sov med lyset tændt.
Jeg har læst jeres indlæg om zombier, og det er lige før jeg bliver lokket til at prøve L4D.
Selv følger jeg med i “The walking dead” som er en genial tegneserier. Love it! Og den bliver vildere og vildere. Jeg bliver nødt til at gå rundt i lejligheden, mens jeg læser den, for jeg bliver helt uuuhh-og-iihh-og-ååhh-agtig.
Så da du approachede mig på Amigo, var det med … okay det her kommer til at lyde klamt, men here goes…. en pæl i lommen? – Jeg kunne have ændret det sidste – men jeg er impulsskriver ;)
23. marts 2009 at 11:22
@Erna
Det var den spanske trailer jeg så… jeg tror jeg skal have fat i den film. .
[Pæl....]
Aaaarrrgghhh….og jeg arbejdede længe med lige præcis den sætning af netop den grund. Det plejer at være mit speciale at være klam og ulækker. Ak & ve
23. marts 2009 at 16:18
@Parry
Den er genial, selv de mennesker, som er total garvede zombiefans døde under den film. Jeg fik også skreget et par gange. Men det er ligesom mit varemærke.
Og selve konceptet er fedt, for det foregår i een bygning, ud over at den er uhyggelig er den også klaustrofobisk. DU kan ikke gemme dig nogen steder.
Jeg har brugt hele mit voksenliv på at blive vulgær og klam. Mennesker har det med at blive utilpasse når en pige er det, derfor jeg praktiserer det. Hehe
24. marts 2009 at 16:57
Hmmm, den havde jeg ikke tænkt på før… kvindelig vampyr til van Helsing: “Is that a wooden pole in your pocket, or are you just happy to see me?”