Gammelt computer crap
12. marts 2009 afJeg husker temmelig tydeligt dengang jeg var en lille knægt, og min bedste ven Thomas fik en Commodore 64 computer. Vi kunne sidde oppe på hans værelse og spille på den dagen lang, mens vi åd citronmåner og drak Earl Grey te, indtil hans mor kaldte op, at nu skulle Thomas spise, og jeg skulle skride hjem. Når man skulle loade et spil satte man et kassettebånd i den tilhørende båndoptager, der efterfølgende ville udstøde nogle skrigende computer-hyle-toner. Det er den samme lyd man hører i tidlige tecknologi-fikserede science fiction film. Den lyder noget i retning af: dviiiiiidruuuuuuukriiiiiiidreeeeeeeekraaaaaaaa, og er sådan en rigtig computerlyd, som desværre er gået af mode i mellemtiden. Lydene var såmand blot data indspillet på magnetstribe-bånd, og det kunne oversættes af computeren og blive til forskellige spil, med små farvestrålende pixelerede mennesker, der rendte rundt i lige og diagonale linier på tv-skærmen og lavede forskellige simple opgaver. Til tider kunne spillet ikke blive loadet, da der af gode grunde er en del usikkerhedsmomenter i denne dataoverførselsform. I så tilfælde kunne man med en lille elektriker skruetrækker indstille tonehovedet ved at skrue nede i et lille hul. Fildeling dengang var også temmelig simpelt, da man bare kunne overspille båndene i en båndoptager. Der var ikke så meget fokus på kriminaliseringen af det dengang, da alle mennesker ‘overspillede’ – som vi kaldte det – bånd med mestendels musik men også computerspil.
Gammelt shit til dig
Jeg fik et gensyn med en Commodore64 da jeg sad og kiggede rundt på The Obsolute Technology Website. Dette fantastiske site indeholder historie, data, tech notes og ikke mindst billeder, af en lang række gamle maskiner fra computerens spæde barndom. Til min store ærgrelse mangler de dog en side om et for mig temmelig oplagt emne nemlig Sinclair ZX-Spectrum, der også var en af de helt tidlige massivt udbredte spil-maskiner. Den har dog en inaktiv plads i menuen…. så måske der er noget på vej???
5 tommers bærbart vidunder
En af mine ynglingsmaskiner må være Osborne 1′eren, der efter sigende er den første bærbare computer på markedet. Det er ikke en laptop, da den er lidt for stor til det, men den er bærbar, da den kan pakkes sammen og bæres omkring…. Den ligner noget som en lidt for udspacet 12 årig nørd har lavet ud af sin mors gamle symaskine, som en rekvisit til sin hjemmelavede science fiction film.
Så bliver det ike mere retro… hvis man selv var der altså
The obsolete Technology Website har også en afdeling med gamle computerreklamer. Blandt andet denne reklame for Texas Instrument 99.2′eren med vores allesammens tv hyggeonkel Bill Cosby. Så bliver det da ikke mere retroagtigt…. for helvede tjek lige mandens striksweater…

Tags: Commodore 64, Osborne 1

12. marts 2009 at 22:43
HAH! Jeg vil også have en sådan en. Der var to vigtige salgsparametre: 1) Fede diagrammer, gerne i flere farver. 2) En lækker 80′er-dulle, som går sig lækker ved tastaturet, måske med en lille drink. Åh, jeg elsker det. Det shit kunne ikke flytte noget dengang. Det var en masse hype, ligesom i dag. Jeg prøver dog at bilde mig selv ind, at der er en del mere realisme nu, men jeg kommer squ’ helt i tvivl når jeg ser, hvor alvorlige de allesammen var. En opgradering fra 8K til 16K lå på ca. 5oo$….det var fandme de gode gamle dage. Der kunne man lære en computers samlede hukommelse helt udena’…feeeedt. Faktisk har jeg en gammel 64′er liggende et sted. Tyndslidt tonehovede i båndoptageren og 2 stk. “The Arcade”-joysticks (á 245 kr.), som var state of the art for den seriøse gamer. Milde jesus, der røg et par år i skakten på den konto. Heldigvis kan man i dag få styret sine nostalgiske lyster med en C64-emulator (som sagtens kan bruge 100% processorkraft). På sitet c64.com kan rigtigt mange af de gamle games hentes. De forstod altså at udnytte 38911 basic bytes free..
13. marts 2009 at 11:06
Åh gud Parry Hotter. Jeg sad faktisk lige i går på ebay og kiggede efter gamle 64′ere med tilhørende båndoptager og spil…. måske vi kan få din til at virke… det kunne da være superHyl!!!
13. marts 2009 at 11:09
Du mangler selvfølgelig den oprindelige Commodore 64 monitor, men et gammelt tv kan vel gøre det i mangel af bedre.
Jeg så også nogle dimser på ebay (‘C64TPC’ hedder den for at det ikke skal være løgn), som man kan bruge til at tilslutte sin c64′er til en pc….
19. marts 2009 at 10:02
ZX Spectrum er jo desværre ret overset i mange af disse oversigter, fordi den aldrig rigtigt slog an i USA, der var C64 land.
Men jeg vil til stadighed påstå, at mange af de fedeste tænke/strategiske spil blev lavet til Spectrum, dengang; netop fordi den var mere begrænset grafisk og lydmæssigt end C64′eren, var det gameplay der blev satset på.
Men jeg er jo så heller aldrig rigtigt kommet mig over rivaliseringen mellem C64 og Spectrum fans’ne dengang. Har stadigt en virkende Spectrum – men er ikke sikker på jeg har en virkende båndoptager…
Heldigvis kan man jo, i mangel af the real thing, finde mange emulatorer på nettet.
20. marts 2009 at 10:45
@Leoparddrengen:
Det har altid været min pointe at gameplayet var i top i gamle dage, når man sammenligner med spillene nu til dags. Jeg har dog en svag virren i baghovedet, der får mig til at tænke over om det bare var mig, der var en knægt, der elskede alt med bevægelige pixels, og den forgange tid ganske enkelt gør, at jeg ikke har samme “barnlige” interesse længere. Det var ihvertfald godt dengang!!!
Spectrum vs. C64 ….ahhh…. Jeg husker stadig spillene til Spectrum med den knasende elektroniske lyd. Jeg husker det som meget fascinerende. Jeg har jo kun haft en C64…og naturligvis hånet Spectrum-ejerne når lejlighed bød sig…men nu er jeg jo blevet voksen og alt muligt sååå…Spectrum har altid suttet!!! :-)