Det helt nye store

Je har længe gået og ventet på, at spilfirmaet Steam ville udgive deres nye plaffe-spil Left 4 dead. Det kom for en måneds tid siden, og jeg har nu endelig, i min ellers så travle hverdag, fået lejlighed til at prøve dette nye fede spil. Jeg fandt en webcafe, Boomtown på axeltorv, der havde fået installeret det. Boomtown er fede fordi de har alle spil man kan forestille sig, og fordi der ikke går ged i deres computere så tit. Til gengæld er der HERREDYRT. De skulle skamme sig…. Jeg måtte betale 140 kroner for fem timers spil plus 1 1/2 liter cola….. JEg gentager… DE SKULLE SKAMME SIG. tsk tsk tsk. Til gengæld var spillet superfedt.

I spillet har man hold af fire medspillere, tre superseje rockertyper og en enkelt chick, der vist lidt ligner hende med den lækre røv fra Half Life. Man spiller så lissom sammen mod en masse zombier. Jeg fik hurtigt startet en lokal lan campaign, hvor der kom et par andre spillere på. Jeg kunne høre dem rundt omkring i lokalet, da de talte ind i intercommen. Selvfølgelig var jeg selv så lam, at jeg uden rigtig at vide det, havde min intercom slået til hele tiden. Min chef kom på et tidspunkt forbi, og jeg tog mine hovedtelefoner af, og sad og sludrede med ham, mens jeg spillede. Senere ringede en gut, og jeg sad og snakkede med ham, om en hjemmeside, jeg har lavet for ham. Alt dette, fandt jeg senere ud af, skulle mine stakkels medspillere sidde og høre på, mens de navigerede rundt i et mayhem af blod og rådnede indvolde…… stakkels mennesker…. jeg undskylder mange gange…. det var ultra noobet af mig….. og herrelamt.

Anyways, så er spillet superfedt. Det er virkelig lækkert lavet. God grafik og alle mulige fede detaljer…. Tillykke med det spiludviklere. Det har i sgu gjort godt. Blandt andet kan man ta sin shotgun og løbe helt hen til en zombie og plaffe ham i hovedet, så hans hovede exploderer i et orgie af splat og blod, der ryger til alle sider. Man skal ikke gøre meget andet i spillet end at løbe rundt og skyde til alle sider, og det er noget, jeg kan li. Der er tilrettelagt en rigtig god suspense, hvor man ofte lusker rundt…. og så pludselig, uden man aner det, kommer de en kæmpe horde zombier væltende frem mod dig.

‘Left 4 Dead’ er en klon af Counter Strike, og kan spilles i forskellige modes. Jeg spillede først ‘Campain’, hvor du er på et hold på fire, der kæmper sammen mod zombierne. Den anden mode, jeg prøvede hedder ‘Versus’. Her er der otte spillere med, fire overlevende og fire zombier. Det vil sige, at man også kan være zombie….. hvor sejt er det. Jeg havde godt hørt om det, og da jeg har en eller anden døds-zombie-fetichisme kørende skulle jeg da klart prøve det. Problemet med det er dog, at en zombie kun tager et eller to skud før den dør, så man skal være temmelig forsigtig. Følelsen af sejr bliver dog til gengæld så meget større, når det endelig lykkes at få fat på en overlever og tygge ham ihjel. Der er tre forskellige slags zombier man kan være. Én der har en lang underlig tunge, man kan slynge afsted og indfange mennesker, som man derefter kan trække til sig og paralysere, mens man mæsker sig i det søde menneskekød. En anden er en stor fed satan, der kaster en tyk stråle giftig galde op, og den tredie er en temmelig cool fætter der løber hurtigt rundt og springer i hovedet på overlevererne som han derefter kan tygge i, da de bliver paralyseret på en underlig måde, og ikke kan røre sig. Det er lidt sjovt at væære zombie, men man skal øve sig lidt i det, tror jeg, hvis man vil lykkes rigtig godt med det.

Alt i alt kan jeg klart anbefale spillet. Det er et helt straight shot-em-up spil, der kan spilles af de fleste uden det store kendskab. Min kæreste spillede med en time, og hun har aldrig prøvet den slags før, men kom hurtigt ind i gamet. En stor dag er oprunden for alle os zombie freaks – helt sikkert.

Når jeg kigger ud af vinduet, plejer jeg at se på en masse vinduer med folk, der har travlt med at se quizshow eller serier i tv. Når showet er slut, og dagens fritid heldt ned i afløbet, bliver gardinerne pænt trukket for, tænderne børstet og man putter sig pænt i hver sin side af sengen. Hvis det er onsdag eller lørdag, kan det være at de er heldige, og får noget fjas. Andre dage bliver trommerummen brudt, da der også skal lægges tøj sammen eller vaskes op.

Jeg havde en underfundig oplevelse, som var i så skærende kontrast til den grå hverdag, at jeg blev helt tankefuld af det. Jeg tror nok jeg sad og så et quizshow i tv og kom til at se ud af vinduet. Jeg så en hårtop, der bevægede sig op og ned. Jeg tænkte ikke nærmere over det, og vendte tilbage til mine gøremål. Lidt efter kunne det tydeligere ses, at der var ugler i mosen. Det blev ganske enkelt knaldet ovre hos naboen. Og det var ikke bare en lille ny-kristelig tur under tæppet, men nærmest hele Kama Sutra, der blev gennemgået. Der blev ikke lagt fingre imellem.

Hündchenstellung, Helga…Sofort!
Man kan jo ikke se alt på afstand – upudsede vinduer, potteplanter og andre sager kan stå i vejen for udsynet – så hvis jeg ikke havde vidst bedre, ville jeg have troet, at nabotøsen havde købt sig en pony, der nu blev tilredet. Jeg kunne heller ikke få mig til at sidde der og glo. Det ville være megapinligt at blive opdaget med opspærrede øjne og løbende savl, men det var på den anden side også svært ikke at følge lidt med. Der var ingen tvivl om, at det ikke var så slemt for de involverede, heller ikke da der blevet givet gas på den måde, som de afrikanske missionærer stemplede som særlig syndig.

Frisind, eller..?
Så sidder man så der, og funderer over om det var med vilje eller hvad. Jeg vil helst fortolke episoden som en spontan indskydelse og blæsen på konventioner og mangel på skam over glæden ved livet. Ikke mindst blev mine fordomme overfor naboers kedelige liv ramt af en syngende lussing. Det var faktisk ret cool. Jeg er selv sygeligt blufærdig, så denne naturlighed, hvormed tingene skete gjorde et vist indtryk. Hermed udråbes endnu et trefoldigt leve for frisindet!. Og en udrættet, men venlig, langefinger vises til dem, der i mere muntre tider ville have slæbt det syndige par til bålet.