Arkiv for juli 2008

Mullets galore

18. juli 2008 af Parry 'Allnight' Hotter

Tilbage i firserne var det helt almindeligt at have lidt lækkert halvlangt nakkehår også kaldet “mullet” på engelsk. Det var en tid som mange i dag prøver at glemme. Jeg så for et par uger siden et par bidder af en australsk TV-miniserie fra 1984 om en grim pige, der blev halvejs ædt af en krokodille, og genopstod som en modeltøs med hardcore firserstil for at tage hævn over dem, der havde prøvet at slå hende ihjel. Ikke så god film, men et fantastisk billede af en tid, hvor pigerne havde kindrødt og buksedragter og drengene gjorde sig sexede med nakkekrøl og opsmøgede blazere. Det var skønt – og vi er der snart igen. Faktisk er der allerede folk, som tydeligvis anser sig selv for trendy, der render rundt med mullets i dag. Længden af nakkehåret har dog endnu ikke nået fortiden dimensioner. For øjeblikket er der mest gang i smarte fuldskæg, som hørte 70′erne til…næste naturlige skridt er lidt fedtet nakkehår, pigerne kan holde fast i….det her er det helt nye store!

Jeg vil her gøre reklame for et website, som har gjort en kæmpe indsats for at udbrede kendskabet til mullets. Sitet hedder mulletsgalore.com og er et paradis af fotos med folk, der bærer denne hårstil med varierende held. Sitets helt store scoop er at lave en klassificering af hårstilen. Der findes fx. en specielt type kaldet “business mullet”, som man kan se på forretningsfolk. Jeg har personligt stiftet bekendtskab med businessmullets i Tyskland, hvor forretningsfolk stadigvæk synes det er specielt lækkert med lidt blødt krøl i nakken. Eeew. Der er meget inspiration at hente her, og hvis du går i bryllupstanker vil jeg anbefale samlingen af billeder fra “Mullet Matrimony“. Husk, at du stadig kan nå at være blandt de første, der genoptager denne klassiske stil.

Klassiske nakkelange lækkerier

Batman: Gotham Knights

14. juli 2008 af lorenzo

Superheltefeberen vil ingen ende tage. Der er dog ved gud snart ikke den mærkelige freak i spandex, der ikke er blevet komputeranimeret, og filmet inde for de seneste år. De begynder nok snart at gå i gang med alle sidekicks’ene, der ikke engang har deres eget blad. Jeg mener, Ironman??? Hvem havde nogen sinde hørt om ham før? Ikke mig, men hvis jeg havde, ville jeg, som jeg gør nu, helt sikkert have syntes han var en latterlig supernørd. Der er dog én, som altid vil være supercool. Batman. Vores allesammens læderklædte superdarling. Sort som natten, mystisk og gådefuld. Nu kan vi jo snart se ham i en ny film, hvor han nok, efter hårde kampe, kommer til at vinde over nogen superskurke endnu engang… ups der kom jeg vist til at afsløre slutningen. Sorry, men hvorom alt andet er, så har de, som en lille opvarmning lige udgivet en samling korte Batman-tegnefilm, for lige at hive lidt flere penge ud af vores lommer.

Batman Gotham Knights kan købes hos Amazon.co.uk. Det er en samling af seks små anime tegnefilm kreeret af forskellige studier og instruktører. Det er velsagtens en slags teaser til Batman filmen, der er på vej. Lidt ligesom Animatrix kom sammen med Matrix reloaded. Der er et par ganske cool film på dvd’en, andre er ikke så interessante. Jeg er aldrig særlig vild med for meget ‘Yes Master Bruce’ og for meget kærlighed og den slags. Jeg vil se actionscener med Batman, og ikke for meget chit chat med Bruce Wayne. Lad os være ærlige, Bruce Wayne er, som alle andre virkelige identiteter, en temmelig kedelig spejderdrengsagtig tørvetriller. Den første film på samlingen er klart min favorit. Måske fordi den er produceret af det samme studie, som lavede den fremragende Tekkonkinkreet. Filmversionen af mangategneserien Black and White. Historien bliver fortalt på en fed måde, og der er samme fede streg. Den sidste historie er også en af mine favoritter. Den har en meget stilistisk fortolkning af Gotham City. Under alle omstændigheder er det fedt at se Batman figuren tegnet i seks forskellige interessante anime streger.

Roskildeeee…….grrrrahhh…

7. juli 2008 af Dr. Libero

Netop hjemvendt fra Roskilde Festival i går aftes kl 22. Har siddet hele dagen på arbejde og kunne lige pludselig ikke rigtig finde ud af det længere. Jeg sad i onsdags og sprøjtede web-sider ud af ærmerne, og nu er det som om, de har lavet om på det hele, som om der er kommet nogen nye systemer for tingene i løbet af weekenden, som de ikke har fortalt mig om. Jeg håber det går bedre i morgen.

Anyways, Roskildeeee var for fedt. Jeg har haft en pause fra det i omkring ti år, fordi jeg pludselig blev for voksen og syntes, det var herreulækkert at rende rundt i en halv meter mudder, men da jeg på det seneste er begyndt at vende tilbage til at være en stor teenager, gav jeg det et shot igen, og det skuffede absolut ikke. At kunne stå i fuld offentlighed og urinere, drikke kolde fadøl og høre fed musik dagen lang, er nu en dejlig ting. For at starte med de vigtigste kropsfunktioner, så har de fået nogle nye smarte urinaler. En slags høj bås, hvor fire mænd kan stå i hvert sit hjørne vendende ind mod hinanden og lade vandet temmelig uset fra masserne, der vælter forbi. Jeg har ikke noget billede af disse nye ting, men det er et hit, helt sikkert. En jeg kender havde set en kvinde forsøge sig med det. Jeg er ikke sikker på, hvordan det gik, men hun må have haft nogle temmelig lange ben. Anyways, flere af dem Roskilde-arrangører tak. Der skal ikke være mere end ti meter imellem dem, da jeg er ved at blive en gammel mand og ikke gider gå så langt for at lade vandet.

OG NU til musikken. I har nok alle læst om Radiohead, Neil Young, The Streets, Jay z og alle de andre store navne, så jeg vil hellere koncentrere mig om nogle af de små acts, som jeg faldt over og kunne li af den ene eller anden grund. Noget af det første jeg så, hvor jeg måtte tænke ‘det var da godt nok satans’, var da jeg fredag formiddag med en del tømmermænd gik ind i et telt og så et band med tre medlemmer, hvoraf den ene, en ung pæn kvinde, spillede trommer og sang. Musikken var en blanding af slayer og bamse og kylling. Den unge kvinde, der går under navnet Anja Jacobsen, spillede de vildeste speedmetal trommer mens hun skreg ind i mikrofonen. Kirsten Ketsjer hedder bandet, og de er del af et dansk musikkollektiv, der hedder yoyo oyoy, der efter sigende skulle være internationalt anerkendte. At vi aldrig har hørt om dem i Danmark er en anden sag. Det er nok lidt meget artsy fartsy, og jeg ved ikke, om jeg ville sætte en plade på og høre hele dagen lang, men det var overraskende og cool på sin egen mærkelige måde. Begefter kom et andet band fra samme kollektiv, der var ligeså særpræget. Yoke & Yohs der ligeledes spillede en art trash metal, men på trommer og saxofon. Manden på saxofonen kunne få den til at lyde som en guitar, og han spillede det sygeste shit. Det hele var meget interessant og overraskende. Jeg måtte helt frem for at se disse særprægede interessante mennesker tæt på.

Klokken tre samme nat kom jeg lidt ved et tilfælde ind og høre Spleen United, og de var sku gode. Indtil da havde jeg kun hørt et par lidt poppede hits på radioen, men det viser sig, at de spiller noget herrecool elektro-agtigt musik. Jeg skal klart ha’ pladen. Jeg bliver dog bare nødt til lige at komme med min lille lomme-producer-agtige kommentar: Spleen United, Jeg tror det ville blive endnu federe, hvis I kom lidt distortion henover noget af det. Måske sangeren lissom kunne lyde som om han sang ind i en rusten tragt, og måske også lidt rust og skrald på et par af de elektroniske lyde. Lyden var lissom lidt for ren i det efter min smag Det tror jeg ville få det helt i top på min pladehylde… men sådan er jeg bare.

Lørdag aften fik jeg lokket min gode ven med ind og se Albertslund Terror Korps. Det var samtidig med Neil Young, og jeg er ikke helt sikker på, om jeg er blevet helt tilgivet endnu, men jeg synes selv, det var en fed oplevelse. Perker Tech bliver det kaldt og er vel en slags techno, men med sådan noget bollywood-agtigt dessi-beat og noget dancehall ind imellem og forskellige stemmer samplet ind over. Det fedeste var nok deres visuals. De kørte noget alien-tema og noget med forskellige temaer om dansk selvforståelse og bacon og den slags. Man skulle nok have været der, men det var fedt nok. Som på nummeret ‘I Danmark spiser vi svin’, hvor de havde lavet en hjemmelavet tegning af vores allesammens stryhns-mand, ham vikingen med skjoldet, og fik den mixet sammen med diverse billeder af svin og bacon og hagekors og fjollede mennesker alt sammen i skrigende farver.

Jeg må dog lige slutte af med den for mig største oplevelse, som var Chemical Brothers. Jeg ved godt, de har lavet noget ny musik på det seneste, men jeg har egentlig ikke rigtig dyrket dem siden Block Rocking beats for ti år siden, eller noget i den retning. De spillede på Orange Scene og havde en mega stor skærm i baggrunden der fyldte hele scenen ud. De spillede deres sædvanlige musik, mens der kørte de fedeste visuals på den store skærm. Alt muligt grafik, video og lysshows, der bare blev ved og ved og ved. Fuck hvor var det godt. Det var vist, hvad man kalder en storslået audiovisuel oplevelse. Sådan en ting, der kun kan opleves på en scene som Orange på Roskilde.

Alt hvad jeg kan sige er, at denne gamle mand kommer tilbage til næste år. Roskilde er sgu for fedt. Man kommer ind i den der rock n roll agtige fede stemning, og jeg håber ikke det bliver slidt af mig i den nærmeste tid. Der skal være lidt mere Roskilde ude i det virkelige liv. Der er selvfølgelig røv-ulækkert og folk pisser og brækker sig de mærkeligste steder, men kvinderne er lækre, øllerne er kolde og musikken spiller, så hvad venter vi på.

Billedet nedenunder er fra Santogold, der minder lidt om MIA, der meldte afbud. Det var fedt nok. Lidt dancehall og lidt af hvert. Der måtte måske godt have været lidt flere rigtige instrumenter med på scenen, men man kan jo nok ikke få det hele. Det er i hvert fald det eneste billede på min lille fedtede mobiltelefon, der er værd at kigge på.

Flink pige eller dygtig pianopudser søges

5. juli 2008 af Parry 'Allnight' Hotter

Jeg har tidligere beskrevet min uforfalskede kærlighed til gammelt crap, som kan støves op i skralderum og vise sig at have stor værdi. Mit seneste fund er gjort mens jeg var ved at fjerne et sænket loft i min lejlighed. En vandskade har igangsat et større ombygningsarbejde, med nyt badeværelse og flere nye vægge. Før i tiden var det tilsyneladende den helt store trend at lave sænkede lofter. Jeg fatter det ikke, hvad der rørte sig i hovedet på dem. Vi sænker lige loftet så vi kan…. øøh? – have lavere til loftet? Er det grund nok?…jeg er tabt. Da jeg fjernede det sænkede loft, raslede der skift ned fra et hul i det rigtige loft ovenover. Jeg blev overdænget med sand, cementbrokker og….gamle avisstumper.

Lykkelig er enhver, som har et fint sart Ansigt uden Frejner eller Urenheder i Huden. Brug derfor den ægte Kæphest-Lijljemælk Sæbe” (60 øre pr. stk.)

I gamle dage var det normalt at isolere med alt man havde ved hånden, herunder aviser. Jeg fandt nogle ældgamle fragmenter af Social-demokraten (dengang var der ikke så meget snak om hvor håndværkere hørte til!). De var krøllet sammen og næsten umulige at få fra hinanden uden at ødelægge papiret. Datoen er 25. maj, årstallet måske 1913, som der stod i et afsnit med krøllede bogstaver. Dyrehavsbakken åbner til pinse, og du kan få job som skræddersvend, choladearbejder, stor arbejdsdreng, bageforbundter eller hvis du kan “ligge hjemme” er der masser af jobs som “Flink pige“. Jeg tænkte på at ændre mine indkøb til:

Idealet af alle vaskemidler: Diamantstøv“.

Det er squ’ da sjovt at kigge ned i en svunden tid. Dengang var det normalt at en guldsmed og juveler underskrev sine annoncer “Ærbødigst, J. C. Nielsen” og lover at reparationer udføres “Hurtigt, smukt og billigt“. Der er også en tandlæge, som lover “samvittighedsfuldt arbejde” – Hey!!…Der er vigtige informationer, der er gået tabt her!!!

Flink pige søges