Det helt nye store

Jeg tror godt jeg kan sige, at størstedelen af redaktionen på ‘Det helt nye store’, er rimelig vilde med ure af mærket Nixon. personligt ejer jeg tre forskellige modeller. Jeg har købt dem online, og jeg ville nok have flere, hvis ikke banken havde inddraget mit kreditkort. Der er et Nixon ur for enhver smag, men en stor del af dem er retro på en måde, der kan måle sig med gamle originale vintage Goldlis ure. De er firkantede, de er digitale, de har store tunge metalkæder… Jeg tjekker jævnligt kataloget, og opdagede, at de har et par nye ting, jeg kan li’. The Ticket i helt sort, elegant, måske lidt playboy, og hvis du scroller lidt i modellerne under The Rotolog Vil du se, at der er kommet nogle nye med noget farvestrålende grafik på. The Rotolog er en af de modeller, jeg gerne vil eje et eksemplar af. Der er nogen der siger, at et ur, er det eneste smykke en mand kan gå med, og så er det jo egentlig meget fedt, at man kan få den slags ure.

Jeg er helt sikkert en geek. Jeg har interesserer mig måske lidt for meget for computerting. Jeg tror dog ikke, jeg er så hårdt angrebet, for jeg føler at jeg har en smule jordkontakt i mine interesser. Jeg har ikke interesse for teknologier for teknologiernes skyld – En sikker indikator, der får geek-o-meteret op i det røde felt. Jeg trækker heller ikke mine bukser op til navlen, men mine interesser driver mig ud på nørdernes traditionelle legeplads. Jeg synes fx. at det virkeligt er interessant at et stringbuilder-objekt performer langt bedre end almindelig string-konkatenering. Til de 10% af læserne, der stadig er med, vil jeg gerne tilføje at det fede ved det er, at jeg er meget tilfreds med at være lidt geeked, og jeg har en speciel plads i hjertet for folk, der er sådan. Nøgleordet er passion – ofte en tilsyneladende meningsløs passion, som jeg ikke fatter. Dem, der samler på servietter eller autografer er i min bog forstyrrede, men de rummer squ’ en barnlig glæde ved nogle simple ting, der gør dem til mere interessante mennesker end en eller anden slikket parfumesælger.

Det jeg har i tankerne med alt dette er en større oplevelse jeg havde i går. Jeg holdt nemlig geek-night for nogle af mine venner, hvor vi så filmen ‘King of Kong‘ og efterfølgende afholdt ‘Copenhagen King of Kong Tournament’. Denne film, som er fra 2007 og har undertitlen ‘A fistfull of quarters’, styrer festen! – Det er en film jeg kommer til at have i baghovedet i lang tid fremover. Den skærer på forunderlig vis et hul ind i en verden af supergeeks, der lever og ånder for classic arcade gaming. Jeg har en kæmpe gamer liggende i maven, og har en meget stor forståelse for disse freaks. Jeg tror min indre gamer blev skabt, da jeg smed nogle af mine tidlige teenageår ned i et stor elektronisk hul fyldt med 8-bit musik og 16-farvers spil. Jeg synes efterhånden jeg kan kontrollere bæstet, men der findes nogle, der bare ikke stoppede, nogle der holdt ud, nogle for hvem bedrifter med joysticket sidestilles med større historiske begivenheder.

“I dont drink, I dont smoke, I dont do drugs….I play videogames, which I think is a far superior addiction than any of those other ones” (En gamer i The American Arcade Museum/Funspot, USA)

Ud over en skøn beskrivelse af denne verden af high scores og ret-så-fucked-up personer, så er hovedtemaet for ‘King of Kong’ den benhårde rivalisering mellem den regerende Donkey Kong-verdensmester Billy Mitchell og udforderen Steve Wiebe. Det her er ikke for sjov: At eje verdensrekorden i Donkey Kong er i denne verden i stand til at definere en persons eksistens. I mod al fornuft er konspirationer og ufine metoder tilsyneladende hverdagskost. Jeg er vild med den film, og selvfølgeligt har den fået en sjældent høj IMDB-rating på 8.4/10 (der er mange geeks derude!). Jeg vil ikke sige mere ud over: Se den film – Den er THE CRAZY SHIT.

Det er ikke fordi alle Dr. Libero’s posts skal handle om zombier, men der sker bare så meget på zombiefronten for tiden. Zombier er tilbage big time, og noget kunne tyde på, de er kommer for at blive. Lad os se det i øjnene, zombier er supercool.

Spillere af Counter Strike på danske servere vil kende Dr. Libero som ham noob’en, der bliver skudt 20 gange i ansigtet for hver gang han rammer en modstander… Jeg stinker til computerspil, og kan ikke hamle op med alle børnene… men jeg prøver da i det mindste… og jeg synes det er sjovt… så fuck dig selv noob! Det er derfor til min store glæde, at udgivelsen af det nye spil Left 4 dead nærmer sig. Et online multiplayer spil bygget på den samme engine som Counter Strike, hvor cool ass zombier kæmper mod fire overlevende i et inferno af blod og vold. En anmelder på Shacknews spillede det i sidste uge og fortæller, at det er temmelig færdigt, og at det nu er i afpudsningsfasen. Der findes allerede en masse zombie mod’s til counter strike, men det her bliver noget helt andet. Det bliver stort for alle zombie freaks. Se den her game video og bedøm for dig selv.

Det har ofte slået mig, når jeg har spillet de eksisterende zombie mod’s til Counter Strike, hvordan man som henholdsvis zombie og overlever, hurtigt falder ind i et adfærdsmønster, der meget ligner det, man ser i zombiefilm. Hvis du er zombie, render du rundt mere eller mindre i blinde. På et tidspunkt finder du et sted, hvor der står en horde af andre zombier, der prøver at komme ind i et rum eller op på en stige, så de kan æde nogen overlevende, og så stiller du dig selv op sammen med dem og prøver det samme. Derved dannes de store horder af zombier, som vi har set i film som “28 dage senere” og “Night of the living dead”. De overlevende derimod finder et sted, hvor de kan barrikadere sig på en eller anden måde, eller hvor de ikke er til at nå, og så står de ellers og skyder shot guns af i hovederne på zombierne… Lissom på film! Det er helt sikkert spændende selv at prøve, at være en del af den form for specielle gruppedynamik, der opstår, når en del af menneskeheden bliver rabiesinficeret. Et førstehåndsindtryk af en dag i et zombie liv… Majet intersant!

Anyways left 4 dead er på vej, og som det plejer at gå for Dr. Libero, når der kommer et nyt multiplayer spil, vil der højst sandsynligt ske det, at han kan han være med de første par uger, hvor spillet stadig er nyt for alle. Efterhånden som de hardcore game freaks lærer alle de små tricks og kneb ender han som kanonføde, men men men… måske det vil være anderledes denne gang. Zombier er jo allerede døde, og ofte svære at slå endnu mere ihjel, så måske der er håb for mig. Måske kan jeg starte en karriere som professionel zombie gamer. Hvem ved. Be prepared!

Kender du det, når du befinder dig i en stemning af niceness? Det hele er helt i orden, og du vil høre noget musik, der bekræfter dig i, at ingenting er af lave, at verden er god. Når jeg har det sådan, skal jeg høre et lille mix med noget 70er soul og funk, noget ikke-alt-for-gangsta hip hop, måske lidt old school’ish, og et lille twist af noget dancehall on the top. Noget med ‘brothas gonna work it out’ og hvad har vi. På min I-tunes player bliver det et mix med noget i retning af Jay lib, Jurassic 5, Curtis Mayfield, MF Doom, Marvin Gaye, Bobby Womack, det mere Soulfull Snoop Dog, Gil Scott Heron, Betty Davis og den slags. Soundtracket af the RZA til mangategneserien Afro Samurai falder også lidt i samme genre i min bog. Kunne du måske godt tænke dig en radiostation, hvor de spiller den slags døgnet rundt? Efter at have søgt på Google med noget i retning af ’soul funk hip hop podcast’ fandt jeg frem til, at der faktisk har været en webradiostation/podcast de sidste 10 år, der spiller lige den slags. Wefunk er egentlig en slags college radio fra Montreal, og hver uge laver de et nyt program. På en webstream, spiller de alle tidligere programmer døgnet rundt. Lad det køre en dag, og alting bliver instant supafly.

Jeg har altid været en sucker for at rode efter gammelt ragelse. Hvor jeg bor er der et rum til storskrald, hvor alt fra byggeaffald til 80′er hifi ender. Som regel er der ikke meget at komme efter, men jeg har alligevel samlet adskillelige sager fra dette paradis: Et lækkert gammelt tøjskab, en køkkenhyldedims samt et spisebord, der er endt som et rigtigt grimt sofabord med afsavne ben (det er egentligt pænt sygt at gemme det).

For ikke så længe siden var nogen blevet rigtigt træt af en kasse fyldt med gammelt computergear, kuglepenne, cd’er og andet crap. Og ja – det var gået helt galt for den stakkels udsmider. I kassen lå et ægte Goldlis Quartz Collection ur, som sikkert har kostet helt op til måske 200 kr. Det var pænt nasty, så det blev pudset grundigt og kæden fik en overnatning i sprit. Men prøv lige at tjekke det ud: Et superretro-ur, med rigtigt lækker lilla tone. Det her styrer for vildt og ber’ om en tur på café i overhalingsbanen!…yeah baby yeah!