Hunter S. Thompson dokumentar
13. juni 2008 afVores allesammens ynglingsjournalist Hunter S. Thompson døde for 3 år siden. Han skød sig selv i sit hus i Aspen, hvilket kan få en til at tænke, at det måske ikke er helt ufarligt at tage coke hver dag i hele ens liv. Hunter S. Thompson fandt på det, der hedder Gonzo journalistik, som går ud på at en journalist tager en masse stoffer og derefter prøver at skrive de ting ned han oplever. Vi er nok mange der har prøvet opgaven og ikke været i stand til at fuldføre, men Hunter S. Thompson mestrede den. Lad os se det i øjnene, Hunter S. Thompson var supercool, og undertegnede blev faktisk temmelig trist, da han valgte at tage sit eget liv. Det burde ikke være nødvendigt. Jeg vil gerne leve i troen, at man kan være kompromiløs hele ens liv, og stadig komme helskindet igennem, men måske det ikke var kompromisløsheden der tog livet af Hunter S. Thompson… vi ved det ikke.
I hvert fald er det helt på sin plads, at der bliver lavet en dokumentar om Hunter S. Thompson. Filmen har premiere i USA den 4. juli. Hvornår mon vi får den at se her i DK? Måske jeg bare skal se den hjemme hos min fætter, der har alle de der mærkelige film på sin computer.





