Det helt nye store

Kan du huske i de gode gamle dage med bmx cykler og donkey kong maskiner på grilleren? Jeg selv havde ikke en egentlig bmx cykel, men et ombygget cykellig, jeg havde fundet nede ved åen, og som jeg havde tunet lidt på, og den mindede faktisk en del om en bmx cykel. Anyways, får du ikke nogen gange lyst til at gå ud og lege lidt igen, være lidt vild, måske blive lidt beskidt og mudret? Har du erkendt at der ikke er meget supermand over at køre rundt på din 1000 gears mountainbike signeret af Michael Rasmussen, som du kun har råd til at købe, fordi du sidder på et kontor i et stort fedt job, og egentlig ikke kan køre mere end 10 kilometer i timen alligevel? Så tror jeg en minigraver er noget for dig. En af mine gode venner havde lånt sådan et dyr i weekenden, fordi han skulle have flyttet lidt jord, og jeg havde været så heldig at melde mig til at hjælpe. Du tænker nok, at det da må være svært at styre sådan en, men egentlig er det lidt som at spille donkey kong på spillemaskine. Du har to joysticks du rykker rundt i, og kan manøvre grabben rundt, frem og tilbage og op og ned. Dammit, det beast kan flytte noget jord, alt sammen i sikker afslappet afstand fra førersædet og uden at bruge særlig mange kræfter. Vi brugte den også til at hive en stor genstridig buskrod op med og flytte et overskydende kloakrør, hvilket virkede glimrende. Egentlig er de slet ikke så dyre. De kan købes brugt fra 65.000 og op, og det er jo egentlig ikke meget mere end en et ombygget badeværelse eller en tur på Waterloo med det hele, de kan sikkert også lejes. Det kunne måske også være en ide til den næste polterabend. Jeg går bare og venter på, at de laver minigraver til wee, så kan man minigrave derhjemme i sofaen i behagelige omgivelser. Det bliver for vildt… når det kommer.

Har du nogensinde prøvet at spille Battlefield og skyde en modstander ti gange i nakken, hvorefter han vender sig om og knifer dig i hovedet? Eller har du undret dig over, at det er muligt at kaste sig ud fra en ti meter høj mur, slå sin faldskærm ud, lande sikkert, pakke faldskærmen sammen igen og løbe videre, alt sammen i løbet af fem sekunder? Specielt det med faldskærmen har jeg ofte syntes var en lidt fjollet feature i Battlefield, og jeg har ofte med mine spille-buddies rystet lidt på hovedet over ovenstående, og haft samtaler om, hvorfor de dog ikke kan lave et lidt mere realistisk krigsspil. Fortvivl dog ej, det er nemlig lavet. Battlefield Project Reality er en ‘mod’ til Battlefield, der er gratis at hente, hvis du har Battlefield 2. Det kræver meget mere teamplay. Man spawner langt væk fra Kampzonerne, og skal arbejde temmelig meget sammen med sit squad, hvis man gerne vil forblive i live. Man dør efter et eller to skud, så man skal være forsigtig og ikke bare storme frem og skyde til højre og venstre. Headseats er en meget stor fordel… Vi kan li’ det. Efter at have spillet almindelig Battlefield i nogle år er det et friskt pust. Der er også blevet, og bliver til stadighed, arbejdet med grafikken og banerne, så det er definitivt en god spilleoplevelse. Blandt andet er amerikanernes M4 lige blevet tilføjet til våbenarsenalet. Prøv det for satan, det er herresjovt.

Jeg har tidligere skrevet en blog om den nye iPhone, der er på vej til Danmark. Jeg bliver nødt til at bringe en update, for der er sket en morsom udvikling på området, som på skønneste måde gør to ting klart som nypudset glas:

1. iPhone er et superhypet produkt
2. Telia, som bliver den første forhandler af iPhone i Danmark, udnytter denne hype til bristepunktet.

Det hele drejer sig om en konkurrence Telia har på sin hjemmeside, hvor teksten lyder:

“Svar rigtigt på ugens spørgsmål og deltag i konkurrencen om at blive den første ejer af en iPhone 3G i Danmark.”

Yes yes yes yes…jeg er med, jeg vil vinde en iPhone! Men ak – forbliv i drømmeland gamle dreng. Når man klikker videre for at melde sig til får man at vide at konkurrencen ikke er købsbetinget. Det kan godt være at konkurrencen ikke er købsbetinget, men der er desværre ingen iPhone før mulvarpen har været oppe at se det dagslys den så dårligt tåler. De skriver nemlig:

“Præmien er en option til køb af en iPhone 3G d. 11. juli.”

HURRRAHHH – Jeg kan med andre ord få lov til at vinde retten til at købe en iPhone. Det er så morsomt – Apples iPhone sælger åbenbart sig selv, og Telia har åbenbart ikke tænkt sig at tage julemandskostume på i juli måned. Det er stjerneklasse. Det er den vildeste hype. Og helt ærligt, kære Telia, så kom dog ind i kampen, vind noget respekt og smid en håndfuld telefoner i grams til de sultne gadgetgeeks. Husk også at sende en til undertegnede, som erkendtlighed for det gode råd – jeg lover højt og helligt at skrive en grundig anmeldelse :-)

Okay, jeg ved godt min zombie fascination begynder at nærme sig det mistænkeligt forstyrrede niveau, men jeg er ikke den eneste. Andre zombie fetischister sørger for nye zombie produkter på markedet… og jeg må bare ha det.. jeg må… kan ikke styre det… graaahhhh! Anyways, det var min fødselsdag i går og da nogle af mine gode venner havde bemærket min ‘døds fetischisme’, fik jeg to pakker HorrorClix figurer af dem i fødselsdagsgave. Jeg er en sucker for spil med gadget-agtige plastik figurer, så jeg havde snakket om dette brætspil i noget tid. I bund og grund er det et meget simpelt spil. Man rykker rundt med sine figurer og slår/bider/skyder sine fjender ved at slå terninger, der derved mister hit points for til sidst at dø. Mange vil mene det er for let, et børnespil måske, men accessories’ene er fabelagtige, og jeg er vild med Horror Clix accessories… diverse monstre, zombier osv, der har forskellige skills hvorved de kan slå ihjel.

I bund og grund kan ethvert brætspil konstrueres ved at tage et par træklodser og male nogle felter på et gammelt stykke pap. Det er ikke udseendet, der gør et brætspil, det er gameplay’et. Systemet hvorved man rykker, køber, illuminerer og så videre. Spillets historie, settings og udseende er for så vidt bare et lag fernis, der lægges på. Nogle brætspillere vil mene ferniset er ligegyldigt, men ikke mig, så derfor er jeg meget glad for min nye zombie familie, der er flyttet ind på min køkkenhylde. Blandt andet denne zombie cheerleader fra helvede med indvolde i stedet for pompoms… og så lover jeg, det bliver den sidste zombie post i denne… uge.

Da jeg gik på universitetet brugte jeg meget tid på at arbejde på computere. Det resulterede i at jeg var en af de første, der blev smidt af unix-netværket fordi jeg spillede en Asteroids klon mens mainframen var ved at dø under belastning fra undervisning i statistik. Jeg har aldrig siden mødt en ægte Bastard Operator From Hell (BOFH). Jeg sad stille og roligt og gav den gas med et spil, da Jeg opdagede et blegfesent hovede, der stak ind af døren, lurede og forsvandt igen…2 minutter senere forsvandt min skærm og jeg kom aldrig til at logge på igen. BOFH’er, som gerne vil være de pissehårde guder i deres verden, er i virklighedens verden konfliktsky, sociale tumber – i hvertfald ham her. Jeg er stadig sur!!!, også selvom det er over 10 år siden….

TIl sagen: Jeg fandt nogle windowsmaskiner, jeg kunne arbejde på- og stødte på et langt bedre rumspil end det, der kostede mig min (L)user account. Året var 1996 og Virgin Interactive havde lagt en betaudgavde af spillet SubSpace (har sidenhed skiftet navn til Continuum, men det kan jeg ikke vende mig til) på nettet. Et 2D rumspil, som i sin styremåde minder om Asteroids, men der er ingen asteroider at skyde på, kun andre spillere. Spillet har hele vejen igennem været et 100% online – et af de første af massive multiplayer online games. Spillet fik sit release i 1997 og Virgin Interactive forsøgte sig med at kommercialisere spillet, men af en lang række årsager gik det skidt, og i dag er spillet endt med at være freeware. Det har stadig stor tilslutning og det er absolut topklasse inden for genren.

Man kan vælge blandt 8 forskellige typer fly, som varierer fra små hurtige shooter til tunge bombere og stealh-fly. Jeg er p.t. rigtigt gode venner med “Warbird” – den hurtige shooter. Man flyver rundt på en bane, hvor man kan samle små grønne power-up’s sammen. Med disse små opgraderinger kan man styrke et hav af features ved flyet: Hastighed, bomber, kanon, få radar, decoys, stealth og meget andet. Der er meget stor forskel på begyndere og trænede spillere. Det hænger måske sammen med et af spillets grundprincipper: Når du skyder, mister du energi, og går energien i nul, dør du. Man skal altså tilpasse angreb og forsvar og det er monstersvært. Man starter altid fra bar røv når man dør – ikke med en kæmpe bunke opbyggede egenskaber og dimser, som i fx. World of Warcraft. Det er rendyrket dygtighed, der skiller mænd fra drenge i det her spil. Spillet har masser af variation på tværs af de servere, der hoster spillet. Jeg spiller på “Extreme games”, som efter min mening har den bedst balancerede, mest udfordrende og sjoveste udgave af spillet: Man spiller på et hold, som har som sin fornemste opgave at samle alle banens flag sammen eller få flest og passe på dem indtil næste spil starter.

SubSpace har supergrafik og et gameplay, man skal lede længe efter nu om stunder. Det mest fascinerende er at det holder 100% efter mere end 10 år. Jeg har spillet det i perioder og er aldrig blevet rigtigt god – men sig dog hej, hvis du møder ParryHotter, som sikkert er i gang med et selvmordsanbreb på en dygtig spiller.

Download bæstet her