Alt kan smadres
Bad company 2 er bygget på Crysis-grafikmotoren, og milde himmel, hvor det spillede. Der er skruet på så mange knapper, for at få den rigtige krigszoneoplevelse frem. Bygninger, træer og meget andet kan smadres. Jeg oplevelede at sidde på første sal i et hus og skyde ned på fjenden, der ikke rigtigt kan trænge frem. Jeg vendte mig rundt for at tjekke trappen, det næste der sker er et stort brag, der lammer hørelsen, og da jeg vender mig om, er facaden på huset sprængt væk, og jeg står nærmest nøgen og stirrer ned i løbene på en masse maskinpistoler….sejt.

Lyd, lys, støv, tåge
Hele oplevelsen er så fed. Lyden er fænomenal. Der benyttes skiftende lyskontraster i stor stil. Hvis man har været inde i en bygning går der lidt tid, før øjnene har vænnet sig til sollyset udenfor. Udsynet er sløret i kanterne, hvis man løber eller noget voldsomt sker. Der er støv i luften, som vinden fejer rundt, så udsynet som sniper er ikke hele tiden godt. Det er så skidefedt og godt lavet, at jeg går overvejer det dummeste jeg overhovedet kunne gøre: Få fat i en PC hjemtil, der kan køre spillet…ak

Den unge Jeff Bridges på lærredet igen
Da jeg så den første teaser video til Tron Legacy overså jeg en interessant detalje. Jeff Bridges figur “Kevin Flynn” er med både som ung og “gammel”. Den unge Flynn har været spærret inde i computerverdenen i 20 år, og nu skal hans søn vist befri ham….hmmm….CGI-drengene har haft travlt for at få det til at være troværdigt!

Fedt eller…?
Den nye trailer er meget fed. Men jeg er squ’ ikke helt sikker på filmen. Filmens hjemmeside er lamt, uinspireret venstrehåndsarbejde fra Disney. Enten gør de det bedre, når vi kommer tættere på premieren eller også regner de med, at denne film ikke bliver en blockbuster….Fuck det. Det er den ultimative computerfilm i år! Jeg glæder mig!

Freakin’ f**k’n  F**K
Jeg er helt og ganske komplet blank på hvorfor, men der er en stodder, der har valgt at flytte min ynglings-public-service-serie til TV2 Zulu, som jeg ikke kan se. Lidt ekstra salt i såret er at jeg først opdagede det i sidste uge, hvor sæson 3 allerede  har kørt i et pænt stykke tid. GGGrrrrrrr

Nå, men jeg er ikke sur – jeg er bare bitter og hævngerrig….

Dr. Champ
Hank Chien er plastik kirurg, 35 år og psykohård Donkey Kong gamer. Han fik sin rekord på 1.061.700 points godkendt af Twin Galaxies d. 8. marts i år. Efter 2 timer og 35 minutters arbejde nåede han den berømte “kill screen” og havde her slået Billy Mitchells rekord fra 2007 på 1.050.200 points. Mitchell har vistnok udtalt at han med vilje ikke lavede en maksimalt indsats, for ikke at lukke scoreboardet totalt…nu har han så fået røv. Dr. Chiens rekord er indsendt på DVD, hvilket altid vil være en smule kontroversielt. Han inviterede for en sikkerheds skyld Twin Galaxies dommerne til at tjekke hans maskine ud, hvis de havde lyst, for ikke at få endnu en Wiebe-gate skandale.

Tips til den seriøse DK-gamer
Dr. Chien er en rar mand. Han mener der er mange, der ville have kunnet slå Michells rekord, og han vil gerne dele sin viden om, hvordan man bryder 1 million-grænsen. Alle ved at det kræver seriøs “point pressing” inden “kill screen” nåes. Dr. Chien introducerer “barrel grouping” og “re-jumping groups”. Han lukker desuden den gamle diskussion om brug af hammeren på tønde-banerne: Det er absolut nødvendigt. Så det er bare med at komme igang!!

Læs Twin Galaxy-interviewet her

Der er noget med at når os danskere skal ha det rigtig sjovt, skal vi ha en masse øl og høre et par crazy sange alle kan synge med på, mens vi står og svajer rundt med vores bedste ven nede foran scenen. Folk fra andre lande forstår højst sandsynligt ikke, hvad vi har gang i, men vi har det sjovt. Bolværket har forståelse for denne særegne kotume og musikere, publikum og personale havde en herlig aften, kan jeg vist roligt sige. Bolværkets koncerter er en fest alle kan komme med til. Der er ikke nogen der er for grimme eller lugter for meget til at blive lukket ind, og der bliver disket op med sange som for eksempel ‘De kendtes vicevært’, der handler om en vicevært, der er vicevært for nogle kendte mennesker. Selve viceværten sangen handler om, var endog med til koncerten og præsenterede selv sangen. Så bliver det da ikke mere autentisk. Jeg mener at vide, at navnet ‘Bolværket’ refererer til nogle gutter der sidder nede på bolværket (en havnekaj, hvis nogen skulle være i tvivl) med en guitar og synger nogle fællessange med en kølig pils i hånden, og jeg kan kun sige at navn, form, indhold og performance alt sammen går i fin tråd hånd i hånd. Bolværket er en totaloplevelse! Jeg kan ikke sige andet end: Tjek dem ud min ven. mens du endnu kan få billetter. De spiller forskellige steder, og koncerter skulle vist blive annonceret på Facebook og Twitter, selvom det ikke virker som om, at de opdaterer særlig tit. I mangel af videooptagelser fra selve koncerten kan du tjekke dem ud i det her klip fra youtube, hvor de spiller et par numre på tømmerflåden. God fornøjelse!

Elektroslavernes kaste
Da jeg så Roomba køre rundt på mit køkkengulv og dreje ind under komfuret, kom tårerne nærmest frem i øjnene. Det var smukt at se en velprogrammeret robot udføre sit arbejde elegant og meget meget bedre, end jeg havde regnet med. Det var også klart for mig, at det her ikke vil blive den sidste robot i mit hjem. Elektroslavernes kaste er kommet for at blive.

Psykorent
Indtil jeg så Roomba anmeldt i So Ein Ding, troede jeg at støvsugerrobotter overhovedet ikke virkede. Nu har jeg en selv og JA for pokker…Det lede skidt forsvinder uden videre, når Roomba gir’ den gas. Mit hjem har aldrig været renere. Kvaliteten når næsten en rigtig støvsugning, og det faktum, at den gør det 10 gange oftere, gør den langt bedre and traditionel støvsugning.

Min næste robot?
Det eneste spørgsmål er hvad det næste bliver….gulvvaskerobotten IRobot Scuba? …fristende! Njaao…rent faktisk vil jeg ha’ en replikant, gerne en rigtig “Bliss” Nexus 6 fra The Tyrell Corporation, den kan sikkert også vaske gulv.. Sådan en kommer jeg desværre nok til at vente på.

Sildeknald
Hank Moody er naturligvis i gang med at knalde en lækker sild, da jeg dykker ned i afsnit 1. I sædvanlig tilbagelænet tilstand – næsten lidt for, rent faktisk. Men jeg er glad – det er godt at se, at Hank stadig er et mandssvin med stil.

Alenefar med problemer
Ex-konen Karen er taget til New York og Hank er alenefar med en efterhånden ret stor Becca, som gerne ryger fars joints. Men Hank er i problemer, selvom det endnu ikke rigtigt er gået op for ham. Hans gamle ven Charlie Runkle (aka. King of Fuck mountain) kan ikke sælge Hanks nyeste bog, og der lurer økonomiske problemer lige om hjørnet.

Nye venner
Ud over nogle af de gamle profiler, skitseres der et nyt slæng af folk, som Hank måske skal hænge ud med i S3. Det er en flok literære akademikere, som Hank støder ind i ved et aftenarrangement hos en af Becca’s skolekammeraters mor. Her lykkes det Hank at få en ex-alkoholiker-forfatter-og-underviser til at begynde at drikke igen, gå fuldstændigt i hegnet og løbe nøgen fra festen. Jeg har en anelse om at denne mands detour har en vis relevans for mr. Moodys fremtidige jobmuligheder….

Jeg kan vil vente…
Det var %¤#”#%E¤” fedt at få de værste abstinenser beroliget… Jeg savner naturligvis min ynglingslolita Mia og den desværre afdøde Lew Ashby, men jeg kan mærke, at der er meget mere at komme efter. Og jeg kan godt vente med resten af serien til den kommer til danmark….jeg kan godt. jeg…aaarrrrghhh…..Det er helt sikkert lettere at vente, når man ved at afsnit 3 har den bedste stripscene i sidste årti med Susan Sarandons datter, Eva Amurri…SHIT, hvor er det let at vente. Jeg er fucked!

Red Interactive Agency
Sitet for internetfirmaet “Red Interactive Agency” bor på den meget geekede adresse http://ff0000.com – Inviede ved, at dette er koden for farven rød. Her har de bygget et website, som er en blanding af et ganske almindeligt site, man kan klikke sig rundt på, med en drømmeverden ovenpå. Her kan man bevæge sig rundt som en avatar i form af en papirfigur og møde andre mens man læser om firmaets bedrifter.

Uncle Bob, slagteren
Jeg har besøgt ff0000.com en hel del gange som en slagter med navnet “Uncle Bob”. Jeg snakker med bastante damer i balkjoler, beskedne frøkener i højhalsede sorte kjoledragter, admiraler og politifolk. Jeg får lyst til at tale pænt, hvilket kan føles meget mærkeligt.

Drømmeland
Sitet er intet mindre end fremragende flot lavet. Man kan vandre rundt i landskabet eller tage sig en flyvetur op mellem skyerne, hvis man har lyst. Grafikken er “state of the art”, og den store indsats skaber en helt unik stemning og oplevelse…sejt!

[Stor udgave]

Klemte tæer og orange laces
Mine nye sneakers lever fuldt op til Nikes specielle brand for klemte tæer, til gengæld får man en trøstepræmie med et extra par orange snørrebånd, som jeg bruger lige nu. Det er de fedeste sko, jeg har set siden mine blå Supra sneakers stadig var blå!

Gameplay up’n downs
En række nye ting af kaste med, upgrades til våben, større baner og de nye nærkampsvåben giver spillet ekstra dynamik, hvilket er fedt. Der er desværre også en liste over elendigheder. På toppen af denne liste er nogle meningsløse mini-missioner, man støder på midt i banerne – den sygeste er nok der, hvor man skal hente en kasse cola i et supermarked og slæbe den tilbage til en fyr, der har nøglen til at komme videre på banen. Helt sikkert, at man ikke bare skyder idioten. Konceptet med minimissioner er en meget god ide, men det her…..neeeej, vel?

Alt i alt: fedt nok – en rar og blodig oplevelse, men heller ikke mere…