Siden jeg som teenager læste bogen “Myrerne” af Bernard Werber, har jeg haft en svaghed for de små, men ekstremt diciplinerede 6-benede væsner. Normalt jokker vi dem under fode, men et nærmere blik afslører en stolt og rig kultur.
Der er plader, man altid vender tilbage til. De indeholder en særlig kombination af numre, tekster og følelser. Her følger 5 plader, som du absolut bør udsætte dig selv for.
For lige at blive lidt ved zombierne for en stund, så kan man for tiden hos Blockbuster leje filmen La Horde. Et fransk superbrag af en actiongyser, der absolut lever op til de stolte traditioner fra store zombiefilm og -spil, for den sags skyld. For dem der har spillet Left4dead virker de fire hovedkarakterer betænkeligt lig de fire cool typer, der smadrer zombier i spillet: Den gamle knark og soldater veteran, Bill, den seje sild, Zoey, den super cool kronragede fyr, Louis, og Francis, den stille beskæggede dræbermaskine. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro, at filmen er en drejebog lavet over en sædvanlig bane fra l4d fra ende til anden. Plottet indeholder intet andet end, at de fire personer skal kæmpe sig ud fra toppen af et højhus, med zombier der kommer fra alle sider og vil æde dem, hvilket sagtens kunne være en bane i l4d: En overskuelig begrænset verden, som passer til en bane i et spil… og til rammerne i en low budget zombie film. Det er nemlig helt klart en af filmens forcer, at holdet bag har kunnet lave en hæsblæsende spændingsfilm af høj kvalitet med flotte effekter på et lille europæisk budget.
For spillere af, lad os kalde det ‘spilforlægget’, Left4 dead, er det sjovt at se, jo længere filmen skrider frem, hvordan de fire velkendte figurer blomstrer frem. Filmens svar på Bill (jeg kan desværre ikke huske hans navn i filmen) er en gammel sej veteran fra krigen i Indokina, der smadrer Zombier med en stor tung brandøkse; han nyder at kvase hoveder på de udøde uden anger. Filmens svar på Zoey kan karate og bruger det mod zombier, når hun er løbet tør for kugler. Louis er her en afrikansk forbryder flygtet fra fængslet, og Francis er en politimand, ikke en biker.
Filmen har mange fede twist og en god overraskende slutning. Fuldstændig drejet efter den gode fortællings kunst, som hollywood ville gøre det, men den har stadig bevaret sin franske kant. På en måde er den mere vellykket end den anden europæiske zombie franchise, spanske REC. Den er mere ‘Hollywood’ og selvfølgelig også dét mere ‘overfladisk’, men du får dine gys, og det er jo det man vil se i en gyser/zombie/thriller/action/splatter/kald-det-hvad-du-vil-film.
Zombier er ikke længere det helt samme for mig som de har været… Jeg lånte et samlealbum med “The walking Dead” af Lorenzo og gjorde nøjagtigt, hvad Flex havde frarådet: Læste det som godnatlæsning. Over flere aftener lagde jeg mig til at sove med en halvejs mavepine, og ved en særligt ubehagelig begivenhed klappede jeg albummet sammen, og har ikke åbnet det siden. Det er rendyrket ondskab – ikke klamt, bare ondt og sort. Meeeget overraskende at blive afsløret som en “sart sjæl”. Det har helt sikkert betyder noget for mig og mine zombier, men jeg glædes nu alligevel over at der er ækelt nyt på den udøde spillefront: Dead Island fra Steam..
Læs resten af dette indlæg »
Jeg har i et års tid været dybt fascineret af ideen om at kombinere selvforsyning og økologi med en kreativ tankegang. Der er inspiration at hente i Tidsskrift om Permakultur, som udkommer tirsdag d. 1. marts.
Facebook
Delicious